24-timers samfundet kan gøre os syge

Det moderne samfund forstyrrer vores naturlige døgnrytme på mange måder. Jo mere, vi ved om, hvordan hjernens ur fungerer, jo bedre kan vi kompensere for det.

​Den døgnrytmeregulerende mekanisme, som man kalder hjernens ur, har været kendt i mange år - og de sidste 15 år har vi fået en dybere forståelse af, hvordan det virker. Det viser sig, at foruden hjernens ur findes der også urceller i mange af vores organer, som er med til at regulere vores rytme.


Foto: Claus Peuckert

Kroppens urceller

- Vi har urceller i mange af kroppens organer, f.eks. har vi både et lever-ur, muskel-ur og nyre-ur. Og alle disse urceller synkroniseres af hjernens ur, fortæller overlæge, dr. med., Jens Hannibal fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Urcellerne regulerer kroppens rytme - både når det gælder søvn, fordøjelse, hjertefrekvens, udskillelse af hormoner osv. Derfor kan forstyrrelser i uret også få vidtrækkende konsekvenser og f.eks. føre til hjerte-kar sygdomme, kræft og depression.
Jo mere, vi ved om, hvordan hjernens ur - og kroppens øvrige ure fungerer - desto bedre kan vi håndtere forstyrrelserne.

Syge af forstyrrelser

Ifølge overlæge Jens Hannibal er vores indre ure oprindeligt skabt, mens vi levede i et stenaldersamfund eller måske endnu tidligere - og derfor kan det være en stor belastning for kroppen, at vi i dag lever i et 24-timers samfund, hvor man spiser uregelmæssigt og udsætter os for lys og lyd på mærkelige tidspunkter:

- For nogle mennesker betyder det kroniske forstyrrelser i døgnrytmen. Og det kan medføre, at de bliver syge. Det biologiske ur kan godt justere og tilpasse kroppen til nye ændringer, men det tager tid at komme på plads - og natarbejde, langdistanceflyvninger over tidszoner og andre ting, der forstyrrer rytmen, belaster vores krop, fortæller han.

Han nævner bl.a. en undersøgelse, der viste, at sygeplejersker med natarbejde er mere udsat for brystkræft end andre. Det ideelle vil derfor være med tiden at udvikle lægemidler, der kan udligne rytmeforstyrrelser for mennesker, der er nødt til at udsætte sig for denne type af påvirkninger, mener han.

Behandling følger rytmen

Vores viden om kroppens rytme har også en bety​dning i hverdagen på hospitalerne. De seneste år er opstået nye forskningsområder som kronoterapi og kronofarmakologi, der beskæftiger sig med, hvilken betydning kroppens døgnrytme har ikke blot for undersøgelser, men også for behandling af patienter.

- Eftersom en lang række af de stoffer, vi har i blodet, f.eks. hormoner og jern, svinger over døgnet, er det vigtigt at time, hvornår man f.eks. tager blodprøver. Nyere undersøgelser peger også i retning af, at man kan opnå bedre en bedre virkning med lavere doser af f.eks. kræftbehandling, hvis man timer behandlingen efter kroppens rytme, fortæller Jens Hannibal.

Redaktør