Den
døgnrytmeregulerende mekanisme, som man kalder hjernens ur, har været kendt i
mange år - og de sidste 15 år har vi fået en dybere forståelse af, hvordan det
virker. Det viser sig, at foruden hjernens ur findes der også urceller i mange
af vores organer, som er med til at regulere vores rytme.
Foto: Claus Peuckert
Kroppens
urceller
- Vi har urceller i mange af kroppens organer, f.eks. har vi
både et lever-ur, muskel-ur og nyre-ur. Og alle disse urceller synkroniseres af
hjernens ur, fortæller overlæge, dr. med., Jens Hannibal fra Klinisk Biokemisk
Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.
Urcellerne regulerer kroppens rytme - både når det gælder søvn, fordøjelse,
hjertefrekvens, udskillelse af hormoner osv. Derfor kan forstyrrelser i uret
også få vidtrækkende konsekvenser og f.eks. føre til hjerte-kar sygdomme, kræft
og depression.
Jo mere, vi ved om, hvordan hjernens ur - og kroppens øvrige
ure fungerer - desto bedre kan vi håndtere forstyrrelserne.
Syge
af forstyrrelser
Ifølge overlæge Jens Hannibal er vores indre ure
oprindeligt skabt, mens vi levede i et stenaldersamfund eller måske endnu
tidligere - og derfor kan det være en stor belastning for kroppen, at vi i dag
lever i et 24-timers samfund, hvor man spiser uregelmæssigt og udsætter os for
lys og lyd på mærkelige tidspunkter:
- For nogle mennesker betyder det kroniske forstyrrelser i døgnrytmen. Og det
kan medføre, at de bliver syge. Det biologiske ur kan godt justere og tilpasse
kroppen til nye ændringer, men det tager tid at komme på plads - og natarbejde,
langdistanceflyvninger over tidszoner og andre ting, der forstyrrer rytmen,
belaster vores krop, fortæller han.
Han nævner bl.a. en undersøgelse,
der viste, at sygeplejersker med natarbejde er mere udsat for brystkræft end
andre. Det ideelle vil derfor være med tiden at udvikle lægemidler, der kan
udligne rytmeforstyrrelser for mennesker, der er nødt til at udsætte sig for
denne type af påvirkninger, mener han.
Behandling følger
rytmen
Vores viden om kroppens rytme har også en betydning i
hverdagen på hospitalerne. De seneste år er opstået nye forskningsområder som
kronoterapi og kronofarmakologi, der beskæftiger sig med, hvilken betydning
kroppens døgnrytme har ikke blot for undersøgelser, men også for behandling af
patienter.
- Eftersom en lang række af de stoffer, vi har i blodet, f.eks. hormoner og
jern, svinger over døgnet, er det vigtigt at time, hvornår man f.eks. tager
blodprøver. Nyere undersøgelser peger også i retning af, at man kan opnå bedre
en bedre virkning med lavere doser af f.eks. kræftbehandling, hvis man timer
behandlingen efter kroppens rytme, fortæller Jens Hannibal.