Samarbejde giver bedre sårbehandling

Videncenter for Sårheling lægger mange kræfter i at samarbejde med de medarbejdere i kommunerne, der til daglig behandler patienternes sår. Det foregår både gennem telemedicin, kurser og forskning.

​Engagerede hjemmesygeplejersker med en opdateret viden om behandling af sår - og en livline til eksperter på Videncenter for Sårheling​. Patienter med kroniske sår har ifølge afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen stor glæde af det telemedicinske samarbejde om sårbehandling, som Videnscenter for Sårheling har med mange kommuner i Region Hovedstaden. 

​Indtil nu er der uddannet telesårhjemmesygeplejersker i 21 af regionens 29 kommuner - og resultaterne er meget positive. 


Merete Hartun Jensen og Anders Laursen. Foto: Claus Peuckert.

Det telemedicinske samarbejde går ud på at støtte og opkvalificere de medarbejdere, der til daglig behandler patienternes sår. Første skridt i samarbejdet er et sårkursus udviklet af Videncenter for Sårheling. Her får de kommunale hjem​​mesygeplejersker indblik i sårbehandling og et fælles sprog, der gør det nemmere at få det telemedicinske samarbejde til at fungere.

150 kolleger i cyberspace

- Jeg oplever, at jeg har fået 150 nye kolleger i cyberspace! Alt er blevet nemmere, fordi vi har fået større indblik i hinandens arbejde. Det gør kommunikationen meget lettere - til glæde for patienterne, understreger afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen, der er daglig leder af det telemedicinske team på sårcentret.

Når hjemmesygeplejerskerne har gennemgået kurset, har de mulighed for at henvise patienter direkte til Videncenter for Sårheling uden at være afhængige af at skulle omkring den praktiserende læge. Hjemmesygeplejerskerne kan lægge data og billeder ind i en elektronisk patientjournal og få råd og vejledning fra såreksperterne på Videncenter for Sårheling.

Ressourcer udnyttes bedre

Ifølge overlæge Anders Laursen er det telemedicinske samarbejde en stor fordel for patienterne:

- De kommer hurtigere i gang med den rigtige behandling. Alle er jo interesserede i, at sårene heler så hurtigt som muligt. Det giver en bedre udnyttelse af ressourcerne - og derfor på sigt kortere ventetid, fortæller han.

Samtidig oplever han, at det telemedicinske samarbejde har givet sårbehandlingen et løft i kommunerne:

- Hjemmesygeplejerskerne bliver mere sikre i deres måde at håndtere sår på. Og vi kan mærke, at der er en større ansvarsfølelse. Førhen kunne vi ind imellem godt få en patient ind, hvor den grundlæggende sårbehandling ikke var i orden. Det sker ikke så ofte mere, slutter overlægen.

Støttestrømper virker ikke

Et andet område, hvor Videncenter for Sårheling arbejder for at løfte kvaliteten af sårbehandlingen ude i kommunerne, handler om kompressionsstrømper. Eller på almindeligt dansk: Støttestrømper. Patienter med venøse bensår, altså sår, der skyldes ophobning af væske i benene, behandles typisk med kompressionsbandager, der skal "dræne" den overflødige væske væk fra benene ved et ydre pres på venerne.  Når såret er lægt behandles patienterne med støttestrømper som skal forhindre væskeophobning i benene og at såret kommer igen.

Videncentret har en lymfødem- og kompressionsklinik, som behandler patienter med kronisk ødem. Men i klinikken i Lymfødemklinikken, der også behandler venøse bensår, er det tydeligt, at mange strømper ikke virker, som de skal.
-Vi kan se, at behandlingen med støttestrømper i mange tilfælde virker rigtig dårligt. Og knap fire ud af 10 patienter, der behandles med støttestrømper, får alligevel nye sår. Det er et alt for højt tal, understreger Susan Nørregaard, der er koordinerende sygeplejerske i Lymfødemklinkken.

Det var anledningen til, at Lymfødemklinikken satte gang i en systematisk undersøgelse af de tre typer af støttestrømper, som er mest brugt i kommunerne. Det foregik ved at måle fødder og ben på ca. 40 patienter og forsøge at finde den rigtige størrelse i standard støttestrømper. Og resultatet var ret chokerende:

- Vi brugte to målemetoder i studiet. En simpel tre-punkts måling og en udvidet syv-punkts måling. Blandt de tre typer af strømper, var der ved den simple målemetode én enkelt, som ca. 50 % af patienterne kunne bruge, men de to andre typer lå mellem 5 og 0 % - de var enten for løse eller for stramme eller sad forkert, fortæller Susan Nørregaard.

Brug for bedre strømper

Ifølge Susan Nørregaard er en sandsynlig forklaring, at standard støttestrømper er udviklet til ben og fødder på raske mennesker - og slet ikke tager højde for, at ben og fødder hos patienter med bensår ofte ser anderledes ud end hos raske.

Den koordinerende sygeplejerske håber, at undersøgelsen kan åbne kommunernes øjne for, at der er brug for at udvikle nye standarder, som er tilpasset patienter med bensår. Og at det godt kan betale sig at være kritisk, når man indkøber støttestrømper.​

FAKTA

Telemedicinsk samarbejde

  • Det telemedicinske samarbejde startede i september 2011.
  • I dag er 21 af 29 kommuner i Region Hovedstaden med
  • Det telemedicinske team består af to sårsygeplejersker og en reservelæge er på vagt mandag-fredag i dagtimerne
  • Godt 1.000 patienter har haft glæde af systemet indtil nu
  • Næste skridt er at udvikle bedre muligheder for at patienterne selv kan være aktive

Undersøgelse af kompressionsstrømper

  • Undersøgelsen omfattede 43 patienter
  • Tre forskellige mærker blev udvalgt
  • Patienternes fødder og ben blev målt både med en tre-punktsmåling og en mere grundig 7-punktsmåling
  • Ved tre-punktsmålingen kunne mellem 53 og 0 % passe de tre standard strømper
  • Ved syv-punktsmålingen kunne mellem 7 og 0 % passe strømperne​

Redaktør