Engagerede hjemmesygeplejersker med en opdateret viden om behandling af sår -
og en livline til eksperter på Videncenter
for Sårheling. Patienter med kroniske sår har ifølge afdelingssygeplejerske
Merete Hartun Jensen stor glæde af det telemedicinske samarbejde om
sårbehandling, som Videnscenter for Sårheling har med mange kommuner i Region
Hovedstaden.
Indtil nu er der uddannet telesårhjemmesygeplejersker i 21 af
regionens 29 kommuner - og resultaterne er meget positive.
Merete Hartun Jensen og Anders Laursen. Foto: Claus
Peuckert.
Det telemedicinske samarbejde går ud på at støtte og opkvalificere de
medarbejdere, der til daglig behandler patienternes sår. Første skridt i
samarbejdet er et sårkursus udviklet af Videncenter
for Sårheling. Her får de kommunale hjemmesygeplejersker indblik i
sårbehandling og et fælles sprog, der gør det nemmere at få det telemedicinske
samarbejde til at fungere.
150 kolleger i cyberspace
- Jeg oplever, at jeg har fået
150 nye kolleger i cyberspace! Alt er blevet nemmere, fordi vi har fået større
indblik i hinandens arbejde. Det gør kommunikationen meget lettere - til glæde
for patienterne, understreger afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen, der
er daglig leder af det telemedicinske team på sårcentret.
Når hjemmesygeplejerskerne har gennemgået kurset, har de mulighed for at
henvise patienter direkte til Videncenter for Sårheling uden at være afhængige
af at skulle omkring den praktiserende læge. Hjemmesygeplejerskerne kan lægge
data og billeder ind i en elektronisk patientjournal og få råd og vejledning fra
såreksperterne på Videncenter for Sårheling.
Ressourcer udnyttes
bedre
Ifølge overlæge Anders Laursen er det telemedicinske
samarbejde en stor fordel for patienterne:
- De kommer hurtigere i gang med den rigtige behandling. Alle er jo
interesserede i, at sårene heler så hurtigt som muligt. Det giver en bedre
udnyttelse af ressourcerne - og derfor på sigt kortere ventetid, fortæller han.
Samtidig oplever han, at det telemedicinske samarbejde har givet
sårbehandlingen et løft i kommunerne:
- Hjemmesygeplejerskerne bliver mere sikre i deres måde at håndtere sår på.
Og vi kan mærke, at der er en større ansvarsfølelse. Førhen kunne vi ind imellem
godt få en patient ind, hvor den grundlæggende sårbehandling ikke var i orden.
Det sker ikke så ofte mere, slutter overlægen.
Støttestrømper
virker ikke
Et andet område, hvor Videncenter for Sårheling arbejder
for at løfte kvaliteten af sårbehandlingen ude i kommunerne, handler om
kompressionsstrømper. Eller på almindeligt dansk: Støttestrømper. Patienter med
venøse bensår, altså sår, der skyldes ophobning af væske i benene, behandles
typisk med kompressionsbandager, der skal "dræne" den overflødige væske væk fra
benene ved et ydre pres på venerne. Når såret er lægt behandles patienterne med
støttestrømper som skal forhindre væskeophobning i benene og at såret kommer
igen.
Videncentret har en lymfødem- og kompressionsklinik, som behandler patienter
med kronisk ødem. Men i klinikken i Lymfødemklinikken, der også behandler venøse
bensår, er det tydeligt, at mange strømper ikke virker, som de skal.
-Vi kan
se, at behandlingen med støttestrømper i mange tilfælde virker rigtig dårligt.
Og knap fire ud af 10 patienter, der behandles med støttestrømper, får alligevel
nye sår. Det er et alt for højt tal, understreger Susan Nørregaard, der er
koordinerende sygeplejerske i Lymfødemklinkken.
Det var anledningen til, at Lymfødemklinikken satte gang i en systematisk
undersøgelse af de tre typer af støttestrømper, som er mest brugt i kommunerne.
Det foregik ved at måle fødder og ben på ca. 40 patienter og forsøge at finde
den rigtige størrelse i standard støttestrømper. Og resultatet var ret
chokerende:
- Vi brugte to målemetoder i studiet. En simpel tre-punkts måling og en
udvidet syv-punkts måling. Blandt de tre typer af strømper, var der ved den
simple målemetode én enkelt, som ca. 50 % af patienterne kunne bruge, men de to
andre typer lå mellem 5 og 0 % - de var enten for løse eller for stramme eller
sad forkert, fortæller Susan Nørregaard.
Brug for bedre strømper
Ifølge Susan Nørregaard er en
sandsynlig forklaring, at standard støttestrømper er udviklet til ben og fødder
på raske mennesker - og slet ikke tager højde for, at ben og fødder hos
patienter med bensår ofte ser anderledes ud end hos raske.
Den koordinerende sygeplejerske håber, at undersøgelsen kan åbne kommunernes
øjne for, at der er brug for at udvikle nye standarder, som er tilpasset
patienter med bensår. Og at det godt kan betale sig at være kritisk, når man
indkøber støttestrømper.
FAKTA
Telemedicinsk samarbejde
- Det telemedicinske samarbejde startede i september 2011.
- I dag er 21 af 29 kommuner i Region Hovedstaden med
- Det telemedicinske team består af to sårsygeplejersker og en reservelæge er
på vagt mandag-fredag i dagtimerne
- Godt 1.000 patienter har haft glæde af systemet indtil nu
- Næste skridt er at udvikle bedre muligheder for at patienterne selv kan være
aktive
Undersøgelse af kompressionsstrømper
- Undersøgelsen omfattede 43 patienter
- Tre forskellige mærker blev udvalgt
- Patienternes fødder og ben blev målt både med en tre-punktsmåling og en mere
grundig 7-punktsmåling
- Ved tre-punktsmålingen kunne mellem 53 og 0 % passe de tre standard
strømper
- Ved syv-punktsmålingen kunne mellem 7 og 0 % passe strømperne