Ny viden om kroniske smerter

Projektleder Jens Aaboe (Foto: Claus Peuckert)

Smerter uden grund?

Det gælder især, når det handler om smerte i muskler og sener, som mange patienter med gigtsygdomme lider af. Et særligt tilfælde er sygdommen fibromyalgi, hvor​​ patienterne har udbredte kroniske smerter, uden at undersøgelser kan påvise, at der er noget galt fysiologisk set.

Forklaringen kan være, at det er centralnervesystemet, der sender signaler om smerte til hjernen, selvom der ikke kan påvises nogen fysiske skader. Dette kaldes central sensitisering - og kan foregå ved, at smertepåvirkning et sted på kroppen, f.eks. en tennisalbue, får centralnervesystemet til at blive mere og mere smertefølsomt.

Måler smerte i hjernen

Et nyt forskningsprojekt under Parker Instituttet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har sat sig for at udvikle nye metoder til at måle smerte – bl.a. ved at anvende MR-skanning til at måle aktiviteten i hjernen hos mennesker, der u​dsættes for smerte.

Ideen med projektet er at undersøge, om der er forskel på den måde, hjernen bearbejder smertesignaler på hos kronisk syge smertepatienter og hos raske smertefri kontrolpersoner.

- Vi leder efter et mere objektivt mål for patienternes smerte. Vi vil gerne forstå de basale mekanismer i smertesystemet hos folk med kroniske smerter. En viden, der på sigt kan føre til bedre behandling af kroniske smertepatienter, understreger projektleder Jens Aaboe.

Smerteoplevelsen viser sig i hjernen ved øget blodgennemstrømning i nogle bestemte områder, fordi nerverne i disse områder øger deres energiforbrug. De ændringer, der sker i blodet på grund af den øgede energiomsætning, kan aflæses med funktionel magnetisk resonans imaging (fMRI).

Eksperimentel smertepåvirkning - Dolocuff

Mens forsøgspersonerne ligger i en MR-skanner, udsættes de for en kontr​olleret smertepåvirkning med et nyopfundet apparat – en såkaldt Dolocuff, der ligner et blodtryksapparat, som påfører smerte gennem tryk.

Dolocuff-test i gang (Foto: Claus Peuckert)

Projektleder Jens Aaboe fortæller, at der er en række metodiske udfordringer i at måle smerten med fMRI-skanninger, som forskerne har arbejdet med at finde løsninger på: Hvis patienterne for eksempel bevæger hovedet, giver det et øget MR-signal som kan fejlfortolkes som neural aktivitet. Derfor er det afgørende at data fra skanningerne ”renses” for bevægelser for at få selve reaktionen på smerten frem. Desuden er der en forsinkelse på 5-6 sekunder fra smertepåvirkningen og til reaktionen kan aflæses i hjernen – den skal der også tages højde for.

- Forskningsprojektet er unikt ved, at vi kobler en funktionel MR-skanning med et mål for forsøgspersonernes smertefølsomhed, og deres funktionsevne og motoriske færdigheder. Vi er ude efter at finde ud af, i hvor høj grad de resultater, scanningen viser, stemmer overens med det kliniske billede, altså hvor meget patienten selv kan klare i dagligdagen, slutter Jens Aaboe.
 

FAKTA om Parker Instituttet:​

• Parker Instituttet er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler reumatologiske forskningsenhed.

• Instituttet er tilknyttet Reumatologisk Afdeling.
• Parker Instituttets formål er at forske i bevægeapparatets almindelige lidelser og dermed medvirke til at skabe bedre diagnostik, behandling og forebyggelse af reumatologiske sygdomme.
• Forskningen ved Parker Instituttet fokuserer på at forbedre reumatologiske patienters funktionsniveau og livskvalitet gennem både kliniske og grundvidenskabelige forskningsprojekter
• Antal medarbejdere er 35.
• Parker Instituttet blev indviet i 1999 med økonomisk støtte fra The Oak Foundation, Helsefonden og H:S.
• Parker Instituttet finansieres i et samarbejde mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og the Oak Foundation og støttes desuden af en række private og offentlige fonde.