Det er vanskeligt at måle smerte – og ofte er der
ikke nogen sammenhæng mellem, hvad lægen kan se ved en blodprøve og på et
røntgenbillede – og patientens egen oplevelse af smerte.

Projektleder
Jens Aaboe (Foto: Claus
Peuckert)
Smerter uden grund?
Det gælder
især, når det handler om smerte i muskler og sener, som mange patienter med
gigtsygdomme lider af. Et særligt tilfælde er sygdommen fibromyalgi, hvor
patienterne har udbredte kroniske smerter, uden at undersøgelser kan påvise, at
der er noget galt fysiologisk set.
Forklaringen kan være, at det er
centralnervesystemet, der sender signaler om smerte til hjernen, selvom der ikke
kan påvises nogen fysiske skader. Dette kaldes central sensitisering - og kan
foregå ved, at smertepåvirkning et sted på kroppen, f.eks. en tennisalbue, får
centralnervesystemet til at blive mere og mere smertefølsomt.
Måler smerte i hjernen
Et nyt
forskningsprojekt under Parker Instituttet på Bispebjerg og Frederiksberg
Hospitaler har sat sig for at udvikle nye metoder til at måle smerte – bl.a. ved
at anvende MR-skanning til at måle aktiviteten i hjernen hos mennesker, der
udsættes for smerte.
Ideen med projektet er at undersøge, om der er
forskel på den måde, hjernen bearbejder smertesignaler på hos kronisk syge
smertepatienter og hos raske smertefri kontrolpersoner.
- Vi leder efter et mere objektivt mål for
patienternes smerte. Vi vil gerne forstå de basale mekanismer i smertesystemet
hos folk med kroniske smerter. En viden, der på sigt kan føre til bedre
behandling af kroniske smertepatienter, understreger projektleder Jens Aaboe.
Smerteoplevelsen viser sig i hjernen ved øget
blodgennemstrømning i nogle bestemte områder, fordi nerverne i disse områder
øger deres energiforbrug. De ændringer, der sker i blodet på grund af den øgede
energiomsætning, kan aflæses med funktionel magnetisk resonans imaging (fMRI).
Eksperimentel smertepåvirkning -
Dolocuff
Mens forsøgspersonerne ligger i en MR-skanner, udsættes de for
en kontrolleret smertepåvirkning med et nyopfundet apparat – en såkaldt
Dolocuff, der ligner et blodtryksapparat, som påfører smerte gennem tryk.

Dolocuff-test
i gang (Foto: Claus
Peuckert)
Projektleder Jens Aaboe fortæller, at der er en
række metodiske udfordringer i at måle smerten med fMRI-skanninger, som
forskerne har arbejdet med at finde løsninger på: Hvis patienterne for eksempel
bevæger hovedet, giver det et øget MR-signal som kan fejlfortolkes som neural
aktivitet. Derfor er det afgørende at data fra skanningerne ”renses” for
bevægelser for at få selve reaktionen på smerten frem. Desuden er der en
forsinkelse på 5-6 sekunder fra smertepåvirkningen og til reaktionen kan aflæses
i hjernen – den skal der også tages højde for.
- Forskningsprojektet er unikt ved, at vi kobler
en funktionel MR-skanning med et mål for forsøgspersonernes smertefølsomhed, og
deres funktionsevne og motoriske færdigheder. Vi er ude efter at finde ud af, i
hvor høj grad de resultater, scanningen viser, stemmer overens med det kliniske
billede, altså hvor meget patienten selv kan klare i dagligdagen, slutter Jens
Aaboe.
FAKTA om Parker Instituttet: