Når nervesystemet kammer over

Kroniske smerter hos patienter med fibromyalgi kan skyldes smerteoverfølsomhed i nervesystemet.

Hver femte dansker lider af kroniske smerter – og hos en del af patienterne kan man ikke finde nogen oplagt forklaring på smerterne ved almindelig rutineundersøgelse. Deres smerter er ”uforklarlige” – men de senere år har læger med speciale i smerte fået en ny forståelse af, hvad der er på spil i ”nye” sygdomme, hvor patienterne har kroniske smerter, uden at der kan påvises nogen årsager i kroppen.


Overlæge Kirstine Amris
(Foto: Claus Peuckert)


”Uforklarlige” smerter

- Der er mange forskellige tilfælde af ”uforklarlige” smerter. Fibromyalgi-patienter – patienter med ondt flere steder i kroppen - er et særligt eksempel. Men vi ser også patienter med slidgigt eller ondt i ryggen, der oplever langt større smerter, end man ville forvente ud fra, hvad man f.eks. kan se på røntgenbilleder, fortæller overlæge Kirstine Amris fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Hun er daglig leder af behandlingstilbuddet til fibromyalgipatienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og forsker i kroniske smertetilstande.

Kirstine Amris fortæller, at disse patienters smerter ikke kan forklares ud fra den traditionelle forståelse, hvor smerter ses som et symptom på en vævsskade.

Smerteoverfølsomhed

De senere års forskning i smerte peger på, at der er brug for at revidere denne traditionelle smerteforståelse. Fibromyalgi og andre ”uforklarlige” smertesygdomme kan nemlig skyldes, at nervesystemet udvikler en smerteoverfølsomhed og begynder at sende signaler til hjernen om smerter, som ikke stammer fra beskadigelse eller sygdom i kroppen.

- Hos patienter med fibromyalgi er det smertesystemet, der er ændret. Vi kalder det central sensitisering, når den del af nervesystemet, der formidler smertesignaler til hjernen, kammer over og bliver ved med at sende smertesignaler, selvom der ikke er nogen oplagt vævsbaseret årsag til det, fortæller Kirstine Amris.

Tre slags smerter

Overlægen fortæller, at der findes tre forskellige typer af smerter: De nociceptive smerter, som opstår som følge af skader på væv i kroppen – det er de gammelkendte smerter.

Så findes der de neurogene smerter, der opstår som en konsekvens af sygdomme i nervesystemet, f.eks. diabetes og dissemineret sclerose, hvor nerverne bliver beskadiget på grund af sygdom. Også smerter, der opstår som en konsekvens af direkte nerveskade f.eks. i forbindelse med operationer og traumer, hører til her.

Og endelig findes der smerter, som skyldes en dysfunktion i nervesystemet – også kaldes central sensitisering. Forklaringen er det, man kalder neuroplasticitet, nemlig at nervesystemet ændrer sig, når det udsættes for vedvarende smertesignaler.

En tennisalbue kan med tiden udvikle sig til generaliserede smerter og i værste fald til fibromyalgi. Også hos patienter med klassiske reumatologiske sygdomme som f.eks. leddegigt, kan man formentlig hos undergrupper af patienter se, at deres nervesystem går i selvsving og bliver smerteoverfølsomt.

Det er især kvinder, der er i farezonen for at udvikle central sensitisering, formodentlig fordi der er kønsbetingede forskelle på mænds og kvinders smertesystemer.

Skal fanges tidligt

Der findes ikke nogen effektive behandlinger af fibromyalgi og andre centraliserede smertetilstande. Det kan lade sig gøre at dæmpe smerterne med stoffer, der påvirker de smertesignalerende dele af centralnervesystemet, men de har også bivirkninger.

Ifølge Kirstine Amris er det vigtigste at fange de patienter, der er i farezonen, tidligt:

- I dag venter vi til det er for sent. Hvis vi kan finde metoder til at fastslå, hvem der har et særligt følsomt smertesystem og dermed tendens til sensitisering, vil vi kunne forebygge f.eks. ved at undlade at udsætte dem for unødige operationer – eller være særligt opmærksom på at behandle deres smerter hurtigt, slutter overlæge Kirstine Amris.




Redaktør