Overlæge
Kirstine Amris (Foto: Claus
Peuckert)
”Uforklarlige” smerter
-
Der er mange forskellige tilfælde af ”uforklarlige” smerter.
Fibromyalgi-patienter – patienter med ondt flere steder i kroppen - er et
særligt eksempel. Men vi ser også patienter med slidgigt eller ondt i ryggen,
der oplever langt større smerter, end man ville forvente ud fra, hvad man f.eks.
kan se på røntgenbilleder, fortæller overlæge Kirstine Amris fra Bispebjerg og
Frederiksberg Hospitaler. Hun er daglig leder af behandlingstilbuddet til
fibromyalgipatienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og forsker i
kroniske smertetilstande.
Kirstine Amris fortæller, at disse patienters smerter ikke kan forklares ud
fra den traditionelle forståelse, hvor smerter ses som et symptom på en
vævsskade.
Smerteoverfølsomhed
De senere års forskning i smerte
peger på, at der er brug for at revidere denne traditionelle smerteforståelse.
Fibromyalgi og andre ”uforklarlige” smertesygdomme kan nemlig skyldes, at
nervesystemet udvikler en smerteoverfølsomhed og begynder at sende signaler til
hjernen om smerter, som ikke stammer fra beskadigelse eller sygdom i kroppen.
- Hos patienter med fibromyalgi er det smertesystemet, der er ændret. Vi
kalder det central sensitisering, når den del af nervesystemet, der formidler
smertesignaler til hjernen, kammer over og bliver ved med at sende
smertesignaler, selvom der ikke er nogen oplagt vævsbaseret årsag til det,
fortæller Kirstine Amris.
Tre slags smerter
Overlægen fortæller, at der findes tre
forskellige typer af smerter: De nociceptive smerter, som opstår som følge af
skader på væv i kroppen – det er de gammelkendte smerter.
Så findes der de neurogene smerter, der opstår som en konsekvens af sygdomme
i nervesystemet, f.eks. diabetes og dissemineret sclerose, hvor nerverne bliver
beskadiget på grund af sygdom. Også smerter, der opstår som en konsekvens af
direkte nerveskade f.eks. i forbindelse med operationer og traumer, hører til
her.
Og endelig findes der smerter, som skyldes en dysfunktion i nervesystemet –
også kaldes central sensitisering. Forklaringen er det, man kalder
neuroplasticitet, nemlig at nervesystemet ændrer sig, når det udsættes for
vedvarende smertesignaler.
En tennisalbue kan med tiden udvikle sig til generaliserede smerter og i
værste fald til fibromyalgi. Også hos patienter med klassiske reumatologiske
sygdomme som f.eks. leddegigt, kan man formentlig hos undergrupper af patienter
se, at deres nervesystem går i selvsving og bliver smerteoverfølsomt.
Det er især kvinder, der er i farezonen for at udvikle central sensitisering,
formodentlig fordi der er kønsbetingede forskelle på mænds og kvinders
smertesystemer.
Skal fanges tidligt
Der findes ikke nogen effektive
behandlinger af fibromyalgi og andre centraliserede smertetilstande. Det kan
lade sig gøre at dæmpe smerterne med stoffer, der påvirker de smertesignalerende
dele af centralnervesystemet, men de har også bivirkninger.
Ifølge Kirstine Amris er det vigtigste at fange de patienter, der er i
farezonen, tidligt:
- I dag venter vi til det er for sent. Hvis vi kan finde metoder til at
fastslå, hvem der har et særligt følsomt smertesystem og dermed tendens til
sensitisering, vil vi kunne forebygge f.eks. ved at undlade at udsætte dem for
unødige operationer – eller være særligt opmærksom på at behandle deres smerter
hurtigt, slutter overlæge Kirstine Amris.