Verdens hurtigste trombolysebehandling

​​​Effektivt teamarbejde redder liv og hjerner.​

Tid er nøglen til liv og førlighed, når det handler om blodpropper i hjernen. For jo kortere tid der går fra blodproppen indtræffer til patienten får en behandling, desto større chance er der for at redde liv og undgå invaliditet.

Inden for de sidste par måneder har Bispebjerg Hospital to gange sat verdensrekord. Sidst med en tid på 6 minutter og 44 sekunder fra patienten kom ind ad døren til den blodpropløsende behandling med trombolyse var sat i gang.


Forskningsstuderende Sille Henriksen i gang med at registrere trombolyseteamets arbejde (Foto: Claus Peuckert)

Undersøgelsestid halveret

Et effektivt tværfagligt team gør det muligt at undersøge og vurdere​ patienter med en blodprop i hjernen meget hurtigt og afgøre bl.a. gennem en neurologisk undersøgelse og en hjernescanning, om de kan have glæde af at komme i trombolysebehandling. 

På blot tre måneder er det lykkedes trombolyseteamet på Bispebjerg Hospital at reducere den såkaldte ”door to needle” tid fra ca. 50 minutter til ca. 20 minutter. Det er den kostbare tid, der går fra patienten ankommer, til behandlingen kan begynde.

Ifølge overlæge Hanne Christensen, Neurologisk Afdeling, er det sket ved at udvikle trombolyseteamet, så vi arbejder tættere sammen på tværs af faggrupper og områder.

- Det gælder om at sætte meningsfyldte mål, hvor alle kan se, hvad de hver især kan bidrage med. Vores fælles opgave har været at finde ud af, hvordan vi når målet, understreger overlægen. Hun er overbevist om, at det store antal apopleksipatienter på Bispebjerg også har en betydning. Det gør det muligt at opretholde rutinen og have personale klar alle døgnets 24 timer.  

Og ambitionerne rækker endnu videre. For at gøre trombolyseteamets arbejde så effektivt som muligt er der nu sat en analyse i gang af teamets arbejdsproces. En forskningsstuderende bliver tilkaldt sammen med trombolyseteamet, der består af en neurolog, en radiolog, en radiograf, en sygeplejerske og en portør. Hun følger deres arbejde og registrerer minutiøst de enkelte medarbejderes tidsforbrug på alle de små delopgaver i et forløb: Neurologisk undersøgelse, blodtryksmåling, blodprøve m.v.

Gode til at hjælpe hinanden

Forskningsstuderende Sille Henriksen står for registreringen af trombolyseteamets arbejde, som nu har stået på i godt en måned. Hun fortæller, at der sker en glidning i fa​​​ggrænserne inden for teamet for at løse opgaverne så effektivt som muligt: 


- Medarbejderne i trombolyseteamet er rigtig gode til at hjælpe hinanden. Hvis sygeplejersken f.eks. har svært ved at få taget en blodprøve i patientens ene arm, hjælper neurologen med at tage en i den anden. Og der er indført en fast procedure, hvor portøren står for at måle patientens blodtryk og temperatur, fortæller hun.

Der er stadig punkter, hvor procedurerne kan effektiviseres, f.eks. i tilfælde, hvor der kommer mere end én patient ind ad gangen. Men allerede efter den første måned ser resultaterne flotte ud: I gennemsnit går der 19,5 minutter fra patienten ankommer til trombolysebehandling kan påbegyndes.

Klare roller – stærke forventninger

Sille Henriksen mener også erfaringerne fra trombolyseteamet k​an bruges på andre områder:


- Det er afgørende, at medarbejderne i teamet har nogle relativt fast definerede roller, så ingen er i tvivl om, hvad de skal, og hvad de andre skal og kan. De har stærke forventninger til hinanden – og det er med til at få det til at lykkes, slutter hun




Redaktør