Professor Michael Kjær, der står i spidsen for Institut for Idrætsmedicin,
har udviklet instituttet til et internationalt anerkendt forskningscenter med
omkring 30 medarbejdere. Idrætsmedicin i verdensklasse, der i 2011 blev belønnet
med Regionens pris Global Excellence.

-
Jeg er begunstiget af, at arbejdet for mig er som en leg. Det er nysgerrigheden,
der driver mig - jeg bliver ved med at undres og har lyst til at finde ud af,
hvordan ting hænger sammen, fortæller Michael Kjær.
Inspirerende
tværfaglighed
Gennem de sidste 15 år er det er lykkedes Michael
Kjær at bygge et stort forskningscenter med tilhørende idrætsklinik op. Og han
glæder sig hver dag over de mange forskellige faggrupper, der er samlet og
samarbejder på instituttet:
- Det er fantastisk stimulerende at arbejde
sammen med så mange forskellige grupper og opleve det samspil, vi kan skabe
mellem læger, biokemikere, molekylærbiologer, fysioterapeuter og mange andre,
fortæller han.
Det særlige ved Institut for Idrætsmedicin er, at det på en gang rummer en
forskningsafdeling og samtidig en klinik, som behandler flere tusinde
motionister om året.
- Det giver os en fantastisk mulighed for at
kombinere kliniske forsknings studier på patienter med mere basale laboratorium
undersøgelser og derved forsøge at finde ud af, hvorfor en bestemt behandling
eller genoptræning virker bedst, siger han.
Visionen er, at det om nogle år bliver muligt at differentiere behandling og
genoptræning af sportsskader endnu mere end i dag og give individuel behandling
alt efter, f.eks. hvilken type sener den enkelte patient har.

(Foto: Claus Peuckert)
Hold fast i forskningen
Professoren understreger, at det
er meget vigtigt at holde fast i forskningen i denne tid, hvor produktion er i
højsædet: I hospitals regi i det hele taget er det afgørende at give forskningen
gode vilkår. Der er meget fokus på produktion i disse år - men forskning og
behandling giver næring til hinanden og sikrer den behandling, vi skal give
patienterne i de kommende år, siger han.
- Det kan tage 15 år at bygge et forskningsmiljø op, men kun et par måneder
at nedlægge det. Derfor er det så vigtigt at fortsætte med at give plads til
forskningen, slutter professoren.