Følsomme fostre

Måske programmeres vi til fedme allerede før vi bliver født.

Noget tyder på, at fedme kan grundlægges allerede, når vi ligger i livmoderen. Fostre er nemlig særligt følsomme over for mange forskellige typer af påvirkninger, de udsættes for gennem moderens krop.

Den nyeste forskning peger på, at anlæg for fedme kan grundlægges allerede i fosterstadiet gennem føtal programmering. Med føtal programmering menes, at forskellige påvirkninger i fostertilstanden kan lægge spor eller kode fostrets celler til at opføre sig på en særlig måde, længe efter at fostret har forladt livmoderen. I forbindelse med fedme kan det bl.a. handle om de mekanismer, der regulerer stofskiftet og appetit samt udviklingen af fostrets fedtvæv.

Programmering ​​​til fedme

Føtal programmering kan sammenlignes med programmering af et computerprogram. Under udviklingen af et menneske kan der komme påvirkninger, der åbner eller lukker for nogle af genernes funktioner. Det er ik​​​ke sikkert, at man bemærker det straks, men der er sket en kodning, som senere viser sig at gøre et menneske mere sårbart over for forskellige sygdomme – eller for at udvikle fedme.

Ifølge Berit Heitmann, professor og forskningsleder på Institut for Sygdomsforebyggelse, giver det god mening i fedmeforskningen at undersøge, hvilken betydning forskellige påvirkninger af fostret kan have for senere udvikling af fedme:
- På det seneste er der lavet en række store studier, som peger på, at udvikling af fedme har sammenhæng med påvirkninger i fostertilstanden og det tidlige liv, siger hun.

Aktuelt leder professoren en gruppe ph.d-studerende, der alle undersøger betydningen af forskellige forhold i fostertilstanden. De undersøger bl.a. moderens vægtøgning under graviditeten, moderens indtag af D-vitamin under graviditeten og hvilken betydning det har, om fostret er udsat for en høj eller en lavere dosis af kemiske stoffer i livmoderen.

Moderens vægtøgn​​ing

Camilla Schou Andersen, PostDoc på instituttet, undersøger, om moderens vægtøgning under graviditeten har en​ betydning for barnets risiko for at blive fed senere i livet. Adskillige studier har allerede vist, at jo mere moderen tager på under graviditeten, jo tungere bliver barnet ved fødslen, i barndommen, ungdommen og voksenlivet.



Camilla Schou Andersen. (Foto: Claus Peuckert)

Hypotesen er, at en høj vægtøgning muligvis påvirker udviklingen af fostrets appetit-regulering, stofskifte og/eller fedtceller og derved give større risiko for fedme senere i livet.
- Vi undersøger så, om det har en betydning, hvornår i graviditeten moderen tager på. Hvilken betydning har det, om vægtøgningen sker i den første del af graviditeten eller i den sidste del?, fortæller Camilla Schou Andersen - se video om dette projekt her.

Har D-vitamin betyd​​ning?

En af instituttets ph.d-studerende, Camilla Bjørn Jensen, undersøger, om moderens indtag af D-vitamin under graviditeten har en betydning for fostrets risiko for at blive fed senere i livet. Da margarine og mælk i Danmark blev beriget med D-vitamin i perioden 1961 til 1985 er der en mulighed for at sammenligne børn, der er ”udruget” før og under denne periode og sammenligne deres risiko for at udvikle fedme.



Camilla Bjørn Jensen. (Foto: Claus Peuckert)

- Vi arbejder ud fra en teori om, at et lavt niveau af vitamin D i fosterlivet efterlader varige aftryk i fedtvævet, mens det dannes. Og at dette måske giver fedme senere i livet. Vi har ikke nogen færdig teori om, hvad det er for mekanismer, der i givet fald sætter ind. Men vi samarbejder bl.a. med forskere på Rigshospitalet og i Australien for at undersøge den epi-genetiske påvirkning af D-vitamin på fostrene, fortæller Camilla Bjørn Jensen.

Berit Heitmann håber på, at projekterne vil give ny viden, der kan bruges til at rådgive gravide:
- Jo mere vi ved om de mulige skadelige påvirkninger under graviditeten, jo mere præcist kan vi  rådgive gravide, slutter Berit Heitmann. 




Redaktør