Det var en række af tilfældigheder, der førte til, at Berit Heitmann, som i
dag er professor i ernæringsepidemiologi, begyndte at forske i ernæring og
fedme. Oprindeligt er hun uddannet tandlæge og kom ind i fedmeforskningen via en
interesse for ernæring. Dengang i 80’erne var det et område præget af lav
status. Men i dag boomer forskningen i fedme.

(Foto: Claus Peuckert)
Fedmens gåde
Ifølge Berit Heitmann findes der ingen
simple forklaringer på, hvorfor vi bliver federe. Som professor ved Institut for
Sygdomsforebyggelse leder hun en tværfaglig gruppe på ti ph.d-studerende, der
alle bidrager til at løse fedmens gåde.
- Det er rigtig spændende at være med til at finde ud af, hvad der gør, at vi
bliver overvægtige. For det viser sig at være langt mere kompliceret end bare
for meget mad og for lidt motion. Vi ved ikke præcis, hvorfor folk udvikler
fedme – man antager, at det skyldes en kombination af kognitive, psykologiske,
sociale og genetiske faktorer, understreger professoren.
Tværfaglige hypoteser
En af de ting, der fascinerer
Berit Heitmann ved dette felt, er, at forskning i fedme ikke længere kun
bedrives af medicinere. Det er blevet et tværfagligt felt, hvor også andre
fagfolk kan bidrage.
- Vi er nødt til at arbejde med hypoteser og udvikle
idéer mere tværfagligt. Og her kan også fx historikere, antropologer og
psykologer bidrage, fortæller professoren.
Selv har Berit Heitmann de seneste år koncentreret meget af sin forskning om
årsager til fedme, der kan opstå i det tidlige liv – dvs. i fostertilstanden og
den tidlige barndom. Det kan være ernæringsmæssige faktorer, forurenende stoffer
i vores miljø eller udstødelse og mangel på omsorg. Inspirationen har hun bl.a.
fra forsøg med rotter og mus, der viser, at stress og usikkerhed f.eks. i form
af manglende omsorg kan føre til fedme.
Stress og usikkerhed
Og ifølge Berit Heitmann er der
også forskning, der peger på, at voksne, der som børn har følt sig mobbet,
forsømt eller manglet omsorg, har en større risiko for at udvikle fedme. Anden
forskning tyder på, at mangel på søvn også kan bidrage til fedmeudvikling.
Forklaringen kan lidt forsimplet være, at kroppen – uafhængigt af vores vilje
og bevidsthed – kan reagere på usikkerhed ved at skrue op for lagringen af fedt.
Denne viden har Berit Heitmann brugt i et større, aktuelt forskningsprojekt,
Sund Start, hvor idéen er at sætte tidligt ind ikke blot med bedre kost og
motionsvaner, men også med håndtering af stress og optimering af søvnlængde og
–mønstre. Indsatsen retter sig mod familier, hvor børnene har en øget risiko for
at udvikle overvægt - se
video om Projekt Sund Start her.
- Der er god mening i at sætte ind tidligt og lave en målrettet forebyggende
indsats overfor risikobørn, der endnu ikke har udviklet overvægt. Vi skal nok
til at tænke i en mere helhedsorienteret indsats fremover, slutter
professoren.