1.
Hvilke sygdomme kan man især forebygge ved fysisk træning?
Vis/skjul svar
Fysisk aktivitet og træning reducerer risikoen for nogle af de store folkesygdomme, herunder muskel-skeletsygdomme, hjerte-kar sygdomme, type-2 diabetes, knogleskørhed og visse typer af cancer.
2.
Hvilke patienter har typisk behov for genoptræning?
Vis/skjul svar
Folk, der som følge af sygdom eller skade har oplevet en nedgang i deres funktionsevne. Det kan være i forbindelse med arbejdsskader, sportsskader, medicinske sygdomme og kirurgiske indgreb.
3.
Hvilke patienter anbefaler man især styrketræning til?
Vis/skjul svar
Patienter, der har nedsat muskelstyrke og funktionsevne. Hos yngre personer er det ofte relateret til sportsskader. Hos ældre er nedsat muskelstyrke som regel ledsaget af dårlig balance og det øger risikoen for fald. Derfor skal styrketræning altid suppleres med balancetræning hos ældre.
4.
Hvornår er konditionstræning den bedste genoptræning?
Vis/skjul svar
Konditionstræning har gavnlige virkninger for mange sygdomme, specielt hjerte-karsygdomme. Da mange med kroniske sygdomme har nedsat muskelmasse og muskelkraft, anbefales træning, som indeholder både konditions- og styrketræning.
5.
Kan man træne sin krop ”ti år yngre”?
Vis/skjul svar
Den procentvise fremgang, man kan opnå med træning relativt ens gennem hele livet. Hvis en ældre f.eks. får en styrkefremgang på 15-20 % kan man sige, at det svarer til at blive ”10 år yngre”.
6.
Hvor meget muskelstyrke mister en patient på 70 år ved at ligge i sengen i en uge?
Vis/skjul svar
Man kan miste op til 20 % (1-6 dagligt.) i muskelstyrke ved en uge i sengen. Det specielle ved ældre er, at de er meget længere om at komme tilbage til udgangspunktet end yngre.