Hjælper
det at træne fysisk, hvis man har Alzheimers sygdom? Kan træningen styrke
patienternes hukommelse og forsinke sygdommens udvikling? Det er det store
spørgsmål i et forskningsprojekt, som Forskningsenheden for Muskoloskeletal
Rehabilitering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler deltager i.
Sammen med ph.d-studerende Nanna Aue Sobol er seniorforsker og
fysioterapeut Nina Beyer ansvarlig for indholdet i træningen og for de fysiske
tests af deltagerne.

Seniorforsker og fysioterapeut Nina Beyer. Foto: Claus
Peuckert.
- Hos mus med Alzheimers sygdom er det vist, at fysisk træning reducerer
mængden af det skadelige protein beta-amyloid i hjernen, og at musenes
hukommelse bliver bedre. Projektet skal vise os, om det samme er tilfældet for
mennesker, fortæller Nina Beyer.
Glade og veltrænede
Erfaringerne indtil nu er, at patienterne
gennemgående er meget glade for træningen – så glade, at der er mere end 90 %
fremmøde. Træningen prioriteres højt både af deltagerne og deres pårørende.
Projektet viser også, at deltagerne kan komme i rigtig god fysisk form.
- De gennemfører ret hard core konditionstræning, hvor de er oppe på 70-80 %
af deres maksimale puls og ikke kan føre en samtale. Og vores målinger viser, at
deres kondition ligger rigtig flot, fortæller Nina Beyer.
Ifølge fysioterapeuten bliver mange af deltagerne så glade for træningen, at
de gerne vil fortsætte, men det vanskeligt, for der mangler træningstilbud til
denne gruppe patienter.
En overset gruppe
De patienter, der deltager i forskningsprojektet,
bor hjemme og har sygdommen i mild til moderat grad. Det er en gruppe, som
ifølge Nina Beyer har været fuldstændig overset når det gælder fysisk træning:
- Det er som om, der er en berøringsangst over for personer med demens. Mange
andre kronisk syge, f.eks. patienter med KOL, får tilbudt genoptræningsforløb..
Det bør patienter med Alzheimers sygdom også få.
Resultaterne af forskningsprojektet ligger klar i slutningen af 2014 – og
Nina Beyer håber, at træningen vil vise sig at have en positiv effekt på
patienternes hukommelse og på sygdommen generelt. Det vil have betydning for den
enkelte patient og de pårørende, men også for samfundet, for selv et par
måneders udsættelse har økonomisk betydning.
- Projektet har givet en masse brugbar viden om, hvordan vi kan tilrettelægge
træning for personer med Alzheimers sygdom. Jeg håber, at det kan være
startskuddet til at få etableret nogle træningstilbud til denne gruppe, slutter
fysioterapeuten.
Forskningsprojektet ADEX
- Formålet er at udvikle og afprøve et fysisk træningsprogram, som kan
anvendes til hjemmeboende med let-moderat Alzheimer
- I alt deltager 192 patienter fra hele Danmark. De træner på kondicykel,
cross trainer og løbebånd. En gruppe træner tre gange om ugen i fire måneder en
anden tre gange om ugen i en måned
- ADEX gennemføres af Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet i
samarbejde med Forskningsenheden for Muskoloskeletal Rehabilitering og Institut
for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.
- Det er et multicenter-studie, hvor Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er
med sammen med otte demensklinikker og flere danske og internationale
samarbejdspartnere. Projektet er støttet af Danmarks Strategiske
Forskningsråd
- Fysioterapeuterne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler står for de
udvidede fysiske tests af patienterne, bl.a. ved at måle muskelstyrke, maksimal
iltoptagelse, motorisk indlæring m.v.
- Ved hjælp af scanning undersøges det, hvilke effekter, træningen har på
patienternes hjerne.