Der findes
kun ganske få undersøgelser af, hvordan man skal træne, hvis man har slidgigt i
hoften, men det skal et forskningsprojekt på Bispebjerg og Frederiksberg
Hospital nu være med til at belyse. Man ved fra forskningsprojekter om slidgigt
i knæene, at træning har god effekt på smerte og funktion i knæet, og at det
gælder enhver form for styrke- og konditionstræning, hvis bare den er udført
systematisk. Men når det gælder slidgigt i hoften, så ved vi ikke, hvilken
træningsform, der er bedst. I sit forskningsprojekt vil ph.d.-studerende Theresa
Bieler følge effekten af fire måneders styrketræning, stavgang og selvtræning
til folk med slidgigt i hoften.
Mød Theresa Bieler, der fortæller om projektet, samt to af deltagerne, som
beretter, hvad de har fået ud af træningen.