Mindre brok

Kikkertoperationer kan betyde færre tilfælde af arbrok. 

​​Sygdommen brok (hernie), som er en udposning fra bughulen gennem et svagt sted i bugvæggen, er ret udbredt. Mave-tarm kirurgerne fra Afdeling K på Bispebjerg Hospital fortæller, at operationer for brok er dem, de laver flest af på afdelingen. Brok er oftest generende og kan i visse tilfælde være farlige. De fleste patienter anbefaler man derfor operation.

Et brok består af en pose af bughinden, hvori der f.eks. kan ligge et stykke af tarmen. Hvis tarmstykket bliver fastklemt, kan det være risikabelt, fordi tarmen så ikke får tilstrækkeligt blod. Det kan medføre bughindebetændelse og koldbrand.


Margeret Hensler. Foto: Claus Peuckert.

To typ​​er af brok

Overlæge Margeret Hensler, som er ansvarlig for Kirurgisk Afdeling Ks brokoperationer fortæller, at der groft sagt findes to typer af brok: De medfødte tilfælde af lyske- og navlebrok, som skyldes en svaghed i bugvægge​​n, og de erhvervede tilfælde af brok, f.eks. arbrok, der kan opstå i kølvandet på mave-tarm kirurgiske operationer.

Arbrok kan være en følgevirkning ved kirurgiske mave-tarm operationer og skyldes, at bugvæggen bliver svækket af operationen. I forbindelse med større åbne operationer, hvor en stor del af bugvæggen bliver skåret op, udvikler ca. hver fjerde patient arbrok.

Arbrok kan und​​gås

Ifølge professor Lars Nannestad Jørgensen, der har indført en ny metode til at operere patienter med såkaldte gigantbro​​k, kan kirurgerne selv gøre meget for at nedsætte risikoen for, at patienterne efterfølgende får arbrok. Det er f.eks. vigtigt at anvende en korrekt metode til at sy såret sammen – ligesom det har betydning, hvilken operationstråd (sutur), der bruges.

Overlægen peger på, at kikkertkirurgi, som anvendes mere og mere i mave-tarm kirurgien betyder, at færre patienter med tiden vil få arbrok.

Efterhånden bliver det også mere almindeligt at operere selve brokket ved hjælp af kikkertkirurgi – og det betyder en mindre risiko for sårbetændelse hos patienterne.

Genetisk bestemt​​ risiko

Der vil altid være tilfælde af brok – også arbrok, for nogle mennesker er fra naturens hånd relativt dårlige til at danne nyt bindevæv – og har derfor en særlig risiko for at udvikle arbrok efter en operation.

Overlæge Margeret Herslev forudser, at det engang i fremtiden måske vil blive muligt at udpege de patienter, der genetisk set er i risikozonen for at udvikle arbrok og indrette behandlingen efter det – f.eks. ved at tilbyde kikkertoperation eller lave en særlig forstærkning af deres bugvæg allerede under operationen.




Redaktør