Hvert år taler Britt Nilausen med hundrede vis af mennesker, som har fået en
kønssygdom eller frygter, at de er blevet smittet. Det er tungt at skulle
fortælle en 19-årig mand, at han er smittet med HIV. Men samtidig kan det være
en dejlig opgave at følgepatienter over tid og se, at de kommer til at leve et
godt liv med sygdommen.
(Foto: Claus Peuckert)
Hvordan kan jeg leve
med det?
Hendes rolle er først og fremmest at videregive faglig
viden om de forskellige kønssygdomme: Hvordan smitter sygdommen? Hvordan kan den
behandles og hvilke forholdsregler skal man tage? Og når det handler om
alvorlige kønssygdomme som HIV – hvordan kan man leve med en sådan sygdom?
- I de korte konsultationer på klinikken er der ikke tid til de dybe, nære
samtaler, som nogle har brug for, når de får at vide, at de er blevet smittet.
Så kommer de ind til mig og får en snak om: Hvad vil det sige at være smittet
med f.eks. gonore, syfilis eller HIV, hvordan kan jeg leve med det – og hvordan
kan jeg håndtere risikoen for at give sygdommen videre?, fortæller Britt
Nilausen.
Reagerer med chok
Mange reagerer med chok, når de får
konstateret en kønssygdom, især hvis det handler om HIV.
- De siger:
Hvordan bliver mit liv nu? Heldigvis kan jeg jo fortælle dem, at det i dag er
muligt at leve et godt og helt almindeligt liv, hvor sygdommen ikke behøver at
fylde, og hvor det er muligt både at have en karriere og få børn, fortæller
patientrådgiveren.
Men kønssygdomme er stadig tabu – og det at være smittet
med en kønssygdom kan påvirke folks selvfølelse, så de føler sig urene og mindre
attraktive, fortæller hun.
Utroskab
Britt Nilausen
taler også med en del smittede, som oplever, at kønssygdommen sætter det liv, de
lever, på spil. For eksempel hvis de har fået sygdommen ved at være deres
partner utro.
-Så tilbyder jeg at lægge øre til og hjælpe parret med at komme videre. Det
er naturligvis ikke mig, der skal afgøre, om de skal have et liv sammen i
fremtiden. Men jeg kan fortælle fakta om sygdommen og snakke med dem om, hvilke
reaktioner og følelser, der ofte følger med. Jeg kan også hjælpe dem med næste
skridt, f.eks. en parterapeut, hvis de har behov for det, fortæller hun.
Kontaktopsporing
Britt Nilausen opfordrer altid de
smittede til at kontakte deres sexpartnere og fortælle dem, at de måske kan være
smittede. I de fleste tilfælde gør patienten det selv, men når der er tale om
HIV, vil mange patienter gerne være anonyme. Så er det patientrådgiveren, der
står for smitteopsporingen. Hun sender et brev til de partnere, den
HIV-smittede, har udpeget, med oplysning om, at vedkommende kan være smittet med
en kønssygdom og tilbud om en undersøgelse.
-Det handler det ikke om at finde ud af, hvor smitten kommer fra – men om
give nogle mennesker, der måske kan være smittet, en mulighed for at lade sig
undersøge, slutter Britt Nilausen.