Bo Belhage. Foto: Claus Peuckert.
På
Anæstesiafdelingen er der ikke ressourcer til store, forkromede
forskningsprojekter. Derfor foregår det meste forskning og udvikling i
medarbejdernes fritid.
Det kræver entusiasme og interesse hos den enkelte forsker. Og afdelingens
forskningsleder, overlæge Bo Belhage, gør hvad han kan for at vække lægernes
interesse for forskning:
- Vi opmuntrer til, at så mange som muligt sætter projekter i gang. Men vi
forsøger ikke at styre, hvad det skal være, for det skal drives af deres egen
entusiasme, siger overlægen.
Vækker interessen
Han
understreger, at det ikke er på Afdeling Z, lægerne kan få tid og ressourcer til
at lave forkromede projekter. Til gengæld har de god mulighed for at tænke
forskning og udvikling sammen med den daglige praksis:
- Vi vil gerne være det første led i fødekæden - et sted, der vækker
medarbejdernes interesse og evner for god forskning, understreger Bo Belhage.
Derfor arbejder Afdeling Z løbende med at kvalificere de unge læger til
både forskning og udvikling. Bl.a. har afdelingen for nyligt holdt et
forskningsmetode-kursus for alle de yngre læger. Og afdelingen har oprettet en
såkaldt blok-skole, hvor de yngre læger under supervision af erfarne
anæstesiologer lærer at lægge lokalbedøvende blokeringer i nerverne.
-
Vi bevæger os i høj grad i grænselandet mellem den kliniske indsats og
forskningen - og de seneste år er forskningen i afdelingen blevet mere direkte
rettet mod at udvikle metoder, der kan bruges i vores daglige arbejde, fortæller
forskningslederen.
Lokalbedøvelser rykker
Her peger
han bl.a. på det store arbejde, overlæge Jens Børglum og hans kolleger har gjort
for at udvikle lokalbedøvelser og få dem indført i forskellige typer af
operationer.
- Det har gjort en kæmpe forskel i vores arbejde, at der er gjort en
systematisk indsats for at udvikle metoder til lokalbedøvelse. Og der er markant
flere patienter i dag end for 6-7 år siden, der bliver bedøvet med blokader,
understreger overlægen.
Forskning i blodforgiftning
Bo Belhage peger dog
også på et særligt område, hvor han mener der er et stort behov for forskning og
udvikling. Det gælder intensivbehandlingen af patienter med blodforgiftning. Han
fortæller, at intensivenheden under Afdeling Z behandler alle patienter med
alvorlig blodforgiftning (sepsis) fx i forbindelse med et kirurgisk indgreb. De
bliver behandlet med antibiotika og hvis organerne sætter ud, bliver de
understøttet kunstigt.
- Der er nogle paradokser i den måde, kroppens iltforbrug reagerer på ved
blodforgiftning, som vi ikke helt forstår endnu. Derfor er vi i gang med at
finde midler til et forskningsprojekt om iltomsætning i kroppen hos patienter
med blodforgiftning, slutter overlægen.