Vi vil gerne være det nederst led i fødekæden

Nysgerrighed og interesse er de vigtigste drivkræfter i forskningen. Anæstesiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler opmuntrer lægerne til at sætte projekter i gang ud fra deres interesse.

​​


Bo Belhage. Foto: Claus Peuckert.

På Anæstesiafdelingen er der ikke ressourcer til store, forkromede forskningsprojekter. Derfor foregår det meste forskning og udvikling i medarbejdernes fritid. 

Det kræver entusiasme og interesse hos den enkelte forsker. Og afdelingens forskningsleder, overlæge Bo Belhage, gør hvad han kan for at vække lægernes interesse for forskning:

- Vi opmuntrer til, at så mange som muligt sætter projekter i gang. Men vi forsøger ikke at styre, hvad det skal være, for det skal drives af deres egen entusiasme, siger overlægen.

Væk​​ker interessen

Han understreger, at det ikke er på Afdeling Z, lægerne kan få tid og ressourcer til at lave forkromede projekte​​r. Til gengæld har de god mulighed for at tænke forskning og udvikling sammen med den daglige praksis:

- Vi vil gerne være det første led i fødekæden - et sted, der vækker medarbejdernes interesse og evner for god forskning, understreger Bo Belhage.

Derfor arbejder Afdeling Z løbende med at kvalificere de unge læger til både forskning og udvikling. Bl.a. har afdelingen for nyligt holdt et forskningsmetode-kursus for alle de yngre læger. Og afdelingen har oprettet en såkaldt blok-skole, hvor de yngre læger under supervision af erfarne anæstesiologer lærer at lægge lokalbedøvende blokeringer i nerverne.

- Vi bevæger os i høj grad i grænselandet mellem den kliniske indsats og forskningen - og de seneste år er forskningen i afdelingen blevet mere direkte rettet mod at udvikle metoder, der kan bruges i vores daglige arbejde, fortæller forskningslederen.

Lokalbedøvelse​​r rykker

Her peger han bl.a. på det store arbejde, overlæge Jens Børglum og hans kolleger har gjort for at udvikle lokalbed​​øvelser og få dem indført i forskellige typer af operationer.

- Det har gjort en kæmpe forskel i vores arbejde, at der er gjort en systematisk indsats for at udvikle metoder til lokalbedøvelse. Og der er markant flere patienter i dag end for 6-7 år siden, der bliver bedøvet med blokader, understreger overlægen. 

Forskning i blodforgi​​ftning

Bo Belhage peger dog også på et særligt område, hvor han mener der er et stort behov for forskning og udvikling. Det gælder intensivbehandlingen af patienter med blodforgiftning. Han fortæller, at intensivenheden under Afdeling Z behandler alle patienter med alvorlig blodforgiftning (sepsis) fx i forbindelse med et kirurgisk indgreb. De bliver behandlet med antibiotika og hvis organerne sætter ud, bliver de understøttet kunstigt.

- Der er nogle paradokser i den måde, kroppens iltforbrug reagerer på ved blodforgiftning, som vi ikke helt forstår endnu. Derfor er vi i gang med at finde midler til et forskningsprojekt om iltomsætning i kroppen hos patienter med blodforgiftning, slutter overlægen. 



Redaktør