Nye behandlingsformer

Der findes mange forskellige udgaver af sygdommen astma. Og der er brug for at udvikle nye typer af medicin.

​​Ifølge overlæge Celeste Porsbjerg fra Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital har man traditionelt opfattet astma som én og samme sygdom, der skal behandles stort set ens hos alle. Men de senere års internationale astma forskning har tegnet et billede af en sygdom, der rummer mange forskellige sygdomsmekanismer og symptomer. 



Undersøgelse af lungefunktion på Lungemedicinsk Afdeling. (foto: Claus Peuckert)


Mere målrettet behand​ling

Celeste Porsbjerg fortæller, at den nyeste forskning derfor retter sig mod at beskrive de forskellige undergrupper (fænotyper) af astma patienter for at målrette behand​lingen mere imod den enkelte patients behov.

Astmaanfald skyldes, at luftvejene kramper på grund af irritation i luftvejenes slimhinder (inflammation). Det medfører anfald af åndenød, trykken for brystet og pibende vejrtrækning - typisk under anstrengelse, for eksempel ved sport, men for nogle også i hvile.

Astmasymptomerne skyldes en sammentrækning af de små muskler omkring luftvejene, så luften har svært ved at passere. Astmaanfald behandles derfor med medicin, der afslapper og dermed udvider luftvejene.

Binyrebarkhormon virker i​​kke på alle

Luftvejene kramper, fordi der ved astma er en betændelseslignende irritationstilstand i luftvejene, en såkaldt inflammation. Hos mange patienter kan den behandle​s med binyrebarkhormon, som inhaleres som en lokalbehandling i luftvejene.

Behandlingen virker på de fleste patienter, men der er også en betydelig gruppe som ikke har effekten: Overlægen fortæller, at hos ca. 30 procent af astmapatienterne virker binyrebarkhormon ikke. Hvorfor ved man ikke nok om. 

Ifølge overlæge Celeste Porsbjerg er der allerede nye behandlingsformer på vej, som måske kan gavne de 30 procent af patienterne, hvor binyrebarkhormoner ikke virker - og som måske samtidig har færre bivirkninger. 



Redaktør