Sådan får du adgang
Du får adgang til det trådløse netværk ved at henvende dig til personalet på din afdeling. Bemærk dog, at personalet kun formidler adgang til netværket. De hjælper ikke med opsætningen af din computer eller mobil!
Til adgangen får du et brugernavn og et kodeord der er gyldigt indenfor en periode, der tilpasses efter hvor længe du er indlagt. Adgangen kan fornys ved længere tids indlæggelse.
Regler for brug af det trådløse netværk
- Du må kun bruge internettet til lovlige formål
- Hospitalets personale yder ikke it-support til patienter og pårørende
- Din adgang til internettet sker på eget ansvar. Frederiksberg Hospital kan ikke stilles til ansvar for følgerne af brugen af det trådløse netværk. Se nedenfor vedr. sikkerhed
- Al aktivitet foretaget via trådløs forbindelse registreres jf. gældende lovgivning
Sådan sikrer du din computer
Den trådløse internetadgang er ikke krypteret. Derfor er det dit eget ansvar at beskytte din computer med:
- En firewall, som sikrer din computer, hvis nogen uden tilladelse forsøger at få adgang til den
- Et antivirusprogram, som sikrer mod virus
Uden dette er der risiko for, at dine brugernavne og kodeord kan misbruges.
Du kan læse mere om it-sikkerhed på www.it-borger.dk/sikkerhed