Indlæggelse på hospitalet

Hvis du skal indlægges

Hvis det er planlagt, at du skal indlægges på Frederiksberg Hospital, vil du modtage et brev fra den afdeling, hvor du skal indlægges. I brevet står der, hvornår og hvor du skal møde. 

I afdelingen er du ventet, og du bliver modtaget og vist til rette af personalet. Du bliver desuden orienteret om de undersøgelser og behandlinger, du skal igennem, mens du er indlagt og får udleveret en pjece om afdelingen. 

Hvad skal du tage med?

Ved indlæggelsen skal du medbringe:
  • Indkaldelsesbrev
  • Sygesikringsbevis
  • Evt. medicin og liste over den medicin du tager
  • Evt. prøvesvar eller røntgenbilleder
  • Toiletsager
  • Hjemmesko
  • Badekåbe

Dine personlige ejendele

Hospitalet kan ikke tage ansvar for dine penge og værdigenstande. Lad derfor helst smykker, penge og andre værdigenstande blive hjemme. Hvis du bliver indlagt akut, kan værdigenstande opbevares i en aflåst boks.

Hjælpemidler

Bruger du kørestol eller andre hjælpemidler, er du velkommen til at tage dem med på hospitalet. Får du midlertidigt brug for hjælpemidler, kan du låne af hospitalet. Dog altid efter aftale med læge, fysio- eller ergoterapeut. Det er gratis at låne hospitalets hjælpemidler, hvis du bor i hospitalets optageområde.

​​
Redaktør