Spørgeskemaer
Der skal udfyldes spørgeskemaer ved hvert enkelt besøg, også diætistbesøgene. Ved projektets opstart, efter 8 uger og efter 52 uger vil det tage ca. 45 minutter at svare på spørgeskemaerne. De resterende gange tager det højst 15 minutter.
MR-skanning af knæet
MR-skanningen varer ca. 45 minutter og foretages ved projektets opstart, efter 8 uger og efter 52 uger. Skanningen beskriver forholdene omkring leddet endnu bedre end det almindeige røntgenbillede. Der bliver desuden brugt kontrastvæske, hvilket gør at man kan se graden af betændelse (inflammation) i leddet.
CT-skanning af knæet
CT-skanningen laves kun en gang og varer 10 minutter. Skanningen viser om der er krystaldannelse i knæleddet. Krystallerne kan være medvirkende til, at slidgigten opstår.
Ultralydsskanning
Ultralds-skanningen varer ca. 15 min og den foretages ved projektets start, efter 8 uger og efter 52 uger. Undersøgelsen skal supplerer røntgen-beskrivelsen af forholdene omkring knæleddet.
Blodprøver
Blodprøvetagningen tager ca. 15 minutter pr. gang og der udtages 15 ml. blod til almindelig blodprøveanalyse fire gange.
Dexa-skanning
Dexaskanningen varer ca. 45 minutter og den bliver foretaget ved projektets opstart, efter 8 uger og efter 52 uger. Denne skanning viser kroppens sammensætning af fedt og muskler.
Måling af dit fysiske aktivitetsniveau
Denne måling bliver lavet sammen med målingen af sukkermolekyler i din hud og vil tage ca. 30 min. Du vil få placeret et plaster på dit lår, hvori der er en aktivitetsmåler. Du skal bære plasteret i 8 uger, eller indtil aktivitetsmålerens batteri er fladt.
Måling af sukkermolekyler
Den måling bliver taget sammen med måling af dit fysiske aktivitetsniveau. Målingen foregår ved, at man belyser huden med ultraviolet lys og derved kan man bestemme indholdet af sukkermolekyler i din hud.
Undersøgelse ved sygeplejerske
I hele projektperioden skal du jævnligt til undersøgelse hos sygeplejersken. Ved disse undersøgelser bliver der målt blodtryk, puls, talje og hofte og du bliver vejet. Ved nogen af besøgene bliver der også taget EKG og din højde og låromkreds bliver målt. Derudover vil der også ved disse besøg være tid til samtale om, hvordan det går i projektet og du vil have mulighed for at stille spørgsmål og tage problemer op.
Undersøgelse ved læge