Gå til hovedindhold

​​​

Tobak og nikotin

Tobaksrygning er fortsat den enkeltstående forebyggelige faktor, der har størst negativ indflydelse på danskernes helbred 
De senere år er der desuden set et stigende brug af andre nikotinholdige produkter så som e-cigaretter, opvarmet tobak, nikotinposer og tyggetobak. Vi har begrænset viden om disse produkters langtidshelbredseffekter, men der er ingen tvivl om, at de alle er skadelige. De nye produkter bruges i stor udstrækning af unge.
CKFF arbejder for at vende denne udvikling. 

Det gør vi ved at forske på højt internationalt niveau, men tæt på praksis og med anvendelse for øje. Vi skaber fx både viden om udbredelse og konsekvenser af tobaks- og nikotinbrug i befolkningen, om brugen af de nye produkter og om tilbud til mennesker, der ønsker at stoppe med at ryge eller bruge nikotinprodukter. Vi følger også implementeringen af tobaks- og nikotinlovgivningen tæt og bidrager med international viden om effekterne af lovgivning. Vi har stort fokus på industriens metoder og indflydelse på tobaks- og nikotinlovgivningen. Vi samarbejder med andre forskningsgrupper både nationalt og internationalt, men også med sundhedsprofessionelle, NGOer, kommuner, hospitaler og brugere. Vi er særligt tæt knyttet til nikotinforskningsgruppen på Statens Institut for Folkesundhed. 

Vores forskning omfatter både interventionsstudier, observationelle studier, spørgeskemaundersøgelser, litteraturstudier og kvalitative studier. Det er vigtigt for os, at resultaterne bliver brugt i praksis, hvad enten resultaterne retter sig mod kommuner og regioner, klinisk praksis eller den brede befolkning. Vi er ambitiøse omkring formidling af evidensen på tobaks- og nikotinområdet, både til nationale og internationale beslutningstagere, medier, kommuner, organisationer og fagpersoner. ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden