MIKS - mikronæringsstoffer og kroniske sygdomme

Forskningsgruppen MIKS i Sektion for Epidemiologi har især fokus på mikronæringsstoffer og kroniske sygdomme, og vores forskningsprojekter kan som oftest passes ind under en eller flere af følgende tre nedenstående overskrifter

Sygdomme, som er hyppige og underdiagnosticerede, eller hvis årsager vi ikke kender

Befolkningsundersøgelserne har traditionelt set haft fokus på de store livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og diabetes, men vi har også beskæftiget os indgående med astma og allergi - og de potentielle årsager til den stigende forekomst af disse sygdomme. Ligeledes har vi arbejdet med cøliaki (glutenintolerance) og medvirket til at påvise, at denne sygdom er langt hyppigere forekommende i den danske befolkning, end det fremgår af de nationale sygdomsregistre. Sidst men ikke mindst er en væsentlig del af forskningsaktiviteterne aktuelt centreret omkring funktionelle lidelser. De funktionelle lidelser er en kompleks sygdomsgruppe, som er utilstrækkeligt karakteriseret, og hvis årsager i vid udstrækning er ukendte. Vi har på CKFF gennemført verdens største befolkningsbaserede kohorteundersøgelse med fokus på funktionelle lidelser, og dataanalyserne er i fuld gang, ligesom en genundersøgelse af kohorten blev opstartet i foråret 2018. Læs mere om DanFunD-studiet her.

 

Monitorering af sygdomme og risikofaktorer

Data fra befolkningsundersøgelserne er et fremragende redskab til at følge forekomsten af sygdom i befolkningen og ikke mindst udviklingen i udbredelsen af forskellige risikofaktorer. Særligt det at monitorere risikofaktorer kræver som oftest adgang til "våde data" i form af niveauer af forskellige biomarkører målt i blod- og/eller urinprøver Vi har i særlig grad interesseret os for mikronæringsstoffer i form af eksempelvis jod, vitamin D og salt – det gælder både i form af monitorering af danskernes indtag/status af disse nærringstoffer og deres betydning for udvikling af forskellige sygdomme. Vi har været aktive i debatten om danskernes D-vitamin-indtag og de potentielle konsekvenser af et lavt indtag, ligesom vi er dybt involverede i monitoreringen af det danske jod-berigelsesprogram gennem DanThyr-samarbejdet og ligeledes indgår i store internationale samarbejder vedrørende jod og dets betydning for udviklingen af stofskiftesygdomme. 

 

Biomarkører og genetiske markører

Vi er meget interesserede i nye biomarkører, der eksempelvis kan anvendes til vurdering af sygdomsrisiko eller –sværhedsgrad. Eksempelvis arbejder vi med en ny biomarkør for vitamin K og undersøger betydningen af vitamin K for en række sygdomme, bla. hjertekarsygdom og diabetes hvor der aktuelt udføres og planlægges epidemiologiske, kliniske og genetiske studier. Derudover, har vi arbejdet med biomarkører til mulig diagnosticering af cøliaki. Vi indgår også i en række samarbejder, hvor vores befolkningsbaserede data udnyttes til bestemmelse af normalområder for biomarkører, der anvendes i klinikken. Også genetiske markører er en væsentlig parameter i vores forskning. De genetiske markører anvendes ofte til Mendelsk randomisering, som er en særlig metode, hvor viden om forskellige genvarianter udnyttes til at analysere risiko for sygdomsudvikling. Vi arbejder med de genetiske markører – både isoleret på egne data og som partner i store internationale samarbejder, ligesom vi også i et projekt har fået adgang til store mængder data fra UK Biobank.


 

Redaktør