Hvad ville vi undersøge?

Loven om forbud mod rygning i offentligt rum har været en stor forebyggelsessucces. Selv de, der engang var imod rygeforbud, støtter i dag, at der ikke ryges i offentligt rum, og videnskabelige undersøgelser har vist, at loven har beskyttet mod udsættelse for passiv rygning og medført fald i bl.a. risiko for blodprop i hjertet. Rygning er ikke længere den sociale norm. Men hvordan påvirker dette rygerne?

Projektets formål var at undersøge, om rygere i dag føler sig stigmatiseret/'udstødt' i samfundet, og om denne følelse virker fremmende eller hæmmende for motivationen til at holde op med at ryge. Hypotesen var, at stigmatisering ville få rygere til at holde mere fast i deres rygeridentitet og dermed mindske ønsket om rygestop.

Vi ønskede også at se på kulturelle forskelle mellem to lande. Ét land, USA, med stærk anti-ryge norm og ét land, Danmark, hvor den sociale norm er væsentlig mere rummelig overfor rygere.

Hvad gjorde vi?

I to forskellige lodtrækningsundersøgelser testede vi, hvordan rygere reagerer, når de udsættes (eller ikke udsættes (=kontrolgruppen)) for stigma.

I første eksperiment var stigma-udløseren en fiktiv ansættelsestale, der enten blev videofilmet, mens rygeren røg eller blev lyd-optaget (=kontrolgruppen), så rygning ikke var synligt, og rygeren derfor ikke ville føle sig stigmatiseret. Vi målte effekten bl.a. ved blodtryksmåling og forskellige tests og spørgeskemaer.

I andet eksperiment fik rygerne udleveret en fiktiv avisartikel, der enten omhandlede stigmatisering af rygere eller stigmatisering af personer med hudsygdom (=kontrolgruppen). Vi målte effekten bl.a. ved intensiteten af rygning før og efter læsning af avisartikel, og forskellige tests og spørgeskemaer.

Hvad fandt vi?

Resultaterne fra første eksperiment viser, at rygere i USA føler sig mere stigmatiserede end i Danmark. Desuden fandt vi, at personer, der havde en stærk ryger-identitet, reagerede på stigma med mere fysiologisk stress og havde flere 'bortforklaringer' om rygnings skadelige virkning og præsterede dårligere kognitivt (sidstnævnte kun for rygere i USA). Som forventet medførte stigmatisering en mindre interesse i at holde op med at ryge.

Hvad kan vi bruge det til?

Det er vigtigt, at rygere tiltales og omtales respektfuldt. De fleste rygere blev afhængige af nikotin allerede som børn og har meget svært ved at holde op med at ryge. Hvis samfundet bliver 'ryger-fjendsk', opnår man formodentlig, at rygerne forsvarer deres identitet og deres rygning og ikke vil holde op med at ryge.

Flere oplysninger om projektet

Projektet forløb over 3 år og er nu i analysefasen. Første artikel: Link følger snarest.

Projektet er finansieret af de amerikanske sundhedsmyndigheder (National Health Institute, NIH) og er et samarbejde mellem professor Marie Helweg-Larsen helwegm@dickinson.edu fra Dickinson University, USA (primær investigator) og professor Charlotta Pisinger charlotta.pisinger@regionh.dk fra CKFF og Københavns Universitet.

.