Rygning er fortsat den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på danskernes helbred. Tobaksforebyggelsen står derudover overfor nye udfordringer. Tobaksindustrien markedsfører nye nikotinholdige produkter så som e-cigaretter, opvarmet tobak, nikotinposer og tyggetobak, og vi har lille viden om disse produkters langtidshelbredseffekter og impact på folkesundhed, men der er ingen tvivl om, at de alle er skadelige. Vi ved, at produkterne primært bruges af unge, og at mange af brugerne aldrig ville være begyndt at ryge. Vi ved også, at mange, der køber nikotinprodukter for at holde op med at ryge, får tilbagefald og fortsætter med at bruge både cigaretter og nikotinprodukt(er). Derudover ved vi, at unges brug af et nikotinprodukt øger risikoen for at begynde at ryge.

Vi er ambitiøse omkring formidling af evidensen på tobaksområdet, både til nationale og internationale beslutningstagere, medier, kommuner, organisationer, fagpersoner m.fl., og betragter os som ambassadører for en styrket national og international tobaksforebyggelse.​

Prioriterede områder

Vores forskning skal være på højt internationalt niveau, men tæt på praksis, og være anvendelsesorienteret. Vores fokus er, hvad der gavner på befolkningsniveau. Kommercielle determinanter og de nye nikotin- og tobaksprodukter er centrale fokusområder. Vi arbejder desuden på at udvikle bedre tilbud til de mange unge, der ønsker at stoppe med at bruge tobaks- og nikotinprodukter, og til patienter. Derudover ønsker vi videnskabeligt at styrke tobaks- og nikotinlovgivning på nationalt og internationalt niveau samt understøtte implementering af eksisterende lovgivning. 

Forskningsmetoder

Forskningsmetoden vælges ud fra forskningsspørgsmålet, fra gang til gang. Af benyttede forskningsmetoder kan nævnes: randomiserede interventionsstudier (lodtrækningsundersøgelser), observationelle studier, tværsnitsstudier (spørgeskemaundersøgelser), systematiske reviews (litteraturgennemgang af eksisterende studier), kvalitative studier (fx fokusgruppeinterviews) mixed method studier (både kvalitativ og kvantitativ forskning benyttes). Tæt samarbejde med andre forskningsgrupper (nationalt og internationalt), NGO'er, kommuner, hospitaler og brugere af tobaks- og nikotinprodukter m.m. vægtes højt. Særlig tæt er vi forskningsmæssigt knyttet til tobaks- og nikotinforskningsgruppen på Statens Institut for Folkesundhed.​

Hvem er vi?

Gruppen ledes af Charlotta Pisinger, Danmarks første professor i tobaksforebyggelse, samt fire yngre forskere, der er involveret i forskellige tobaksrelaterede projekter. Charlotta har i over 25 år arbejdet med tobaksforskning og -forebyggelse, nationalt såvel som internationalt (ligger i top-1% blandt forskere, der arbejder med tobaksforebyggelse set over de seneste ti år).

Charlotta har bl.a. skrevet Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger til rygestopbehandling og sidder i styregruppen for "Røgfri Fremtid". Charlotta benyttes som ekspert på tobaks-og nikotinområdet af Folketinget, WHO og EU-parlamentet.​