Mad og måltider

Hvorfor fokus på mad og måltider?

Dårlig kost er den risikofaktor, der næst efter rygning kan tilskrives flest dødsfald og sygdomme i Danmark. Gode mad- og måltidsvaner har dermed afgørende betydning for folkesundheden. Maden, vi spiser, og det fællesskab, vi indgår i, når vi spiser den, påvirker vores trivsel, helbred og funktionsevne.

Varedeklarationer og oplysningskampagner kan medvirke til at forstærke social ulighed i kostvaner, fordi der er sociale forskelle i, hvem der følger kostrådene. For voksne gælder det: Jo kortere uddannelsesniveau, des usundere kostvaner. Børnenes kostvaner påvirkes ligeledes, men i mindre grad af forældrenes sociale position.

Skal vi opnå lighed i sundhed for alle borgere, skal det være lettere at foretage det sunde valg. Hvis fødevarer bliver gjort sundere gennem regulering, vil selv små ændringer have stor betydning for folkesundheden. WHO's tre bedste bud ("best buys") på tiltag til nedbringelse af kronisk sygdom er: reducer salt, reducer sukker og eliminer industrielt fremstillet transfedt.

Prioriterede områder

Vi fokuserer på strukturelle indsatser og tilgange, der fører til bedre mad- og måltidsvaner for den danske befolkning, og som også når de særligt sårbare. Dette gøres ved at skabe evidens for anbefalinger og indsatser, der kan omsættes i praksis.

Metoder

Vores metoder spænder fra litteraturstudier til monitorering af danskernes indtag af bestemte næringsstoffer/ fødevarer og måling af trends i mad- og måltidsmønstre. Vi kortlægger rammernes betydning for fødevarevalg og analyserer sundhedskonsekvenser af strukturelle tiltag samt udvikler, validerer, afprøver og implementerer tiltag, der påvirker danskernes mad- og måltidsvaner. Vi tilstræber at gøre vores interventioner virkelighedsnære og let omsættelige til hverdagslivet.

Redaktør