Højt saltindtag er forbundet med forhøjet blodtryk, som er en væsentlig risikofaktor for hjertekarsygdomme. Det anbefalede daglige indtag af salt er 5-6g/dag, men i Danmark er det gennemsnitlige daglige indtag på 9,5g blandt voksne. En reduktion i befolkningens saltindtag er blevet fremhævet som en af de mest omkostningseffektive tilgange til at forebygge forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme, men effektive strategier til at reducere befolkningens saltindtag er begrænsede. Desuden debatteres det nationalt og internationalt, om det kan være skadeligt at sænke saltindtaget. Kliniske forsøg, hvor saltindtaget reduceres kraftigt fra den ene dag til den anden, har resulteret i skadelige virkninger i form af stigning i renin, aldosteron, adrenalin, noradrenalin og blodlipider. Længerevarende forsøg har dog vist, at denne fysiologiske respons er midlertidig og forsvinder ved forsøg, der varer længere end fire uger.
Debatten efterlader spørgsmål om, hvad der sker, når helt almindelige familier gradvist sænker saltindtaget over flere måneder? Det er baggrunden for projekt Brød og Sundhed, hvor vi med et virkelighedsnært design undersøger de sundheds-, stofskifte- og adfærdsmæssige konsekvenser af at sænke saltindtaget hos børn og voksne. Ligeledes undersøgte vi, hvordan deltagernes smagspræferencer påvirkes af at indtage en kost med mindre salt. Endelig testede vi mulige strategier til at reducere saltindtaget i danske familier. Brød er den største kilde til salt i Danmark. Derfor valgte vi at afprøve saltreduceret brød som del af en strategi til at sænke saltindholdet i danskernes kost både med og uden kostvejledning.
Formål
At undersøge de
sundhedsmæssige konsekvenser af at sænke saltindtaget samt identificere gode
strategier til at sænke saltindtaget hos børn og voksne i danske familier. Læs hele artiklen på International Journal of Environmental Research and Public Healths hjemmeside.
Metode
Projektet var et fire måneders forsøg, hvor familier blev tilfældigt inddelt til at modtage enten saltreduceret brød, saltreduceret brød i kombination med kostvejledning eller brød med almindeligt saltindhold (kontrol).
Resultater
De familier, der fik saltreduceret brød uden kostvejledning, sænkede saltindtaget med omkring 0,8g/dag, hvilket dog ikke var statistisk signifikant blandt voksne. Blandt voksne deltagere, der fik både saltreduceret brød og kostvejledning, var der en større reduktion i saltindtaget på 1,5g/dag. Grundet metodiske begrænsninger i målingen af saltindtag blandt børn var det ikke muligt at vurdere, om børnene i familier, der modtog kostvejledning i tillæg til saltreduceret brød, sænkede saltindtaget yderligere end ved at give saltreduceret brød alene.
De familier, der fik saltreduceret brød og kostvejledning, øgede sensitiviteten for salt smag fra projektets start til opfølgningen, og de familier, der fik saltreduceret brød både med og uden kostvejledning, kunne bedre lide brød med et lavt saltindhold på 0,4g/100g sammenlignet med dem, der havde spist brød med et almindeligt saltindhold.
De to saltreduktionsinterventioner resulterede ikke i nogen negative effekter på risikomarkører for hjertekarsygdomme.
Resultaterne fra projektet har bidraget med vigtig viden, der kan anvendes i forbindelse med saltreduktion i brødindustrien samt i forbindelse med myndigheders fastsættelse af målsætninger for saltindhold i brød. Derudover kan kostvejledningen danne grundlag for udviklingen af fremtidige strategier, der sigter mod at sænke saltindtaget gennem øget forbrugeroplysning.
Artikler med resultater for studiet findes her: European Journal of Clinical Nutrition, Food Quality and Preferences and Nutrients.
Projektet er støttet af:
- Hjerteforeningen
- Region Hovedstadens Forskningsfond
- TOYOTA FONDEN
- Axel Muusfeldts Fond
- Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis' Legat
- Miljø- og Fødevareministeriet
- Danmarks Tekniske Universitet
De nævnte fonde takkes for deres bidrag. Projektet kunne ikke have været gennemført uden dem.