Interventioner er blevet beskrevet som systematiske forandringsstrategier, der via indsatser eller programmer forsøger at skabe positive effekter for en bestemt målgruppe. På sundhedsområdet kan interventioner fx være målrettet løsningen af et sundhedsmæssigt problem, fremme af en bestemt sundhedsadfærd eller reduktion af risikofaktorer. Interventionsforskningen beskæftiger sig med at udvikle, afprøve, evaluere og implementere forskellige typer af interventioner. Det kan være individrettede interventioner i klinikken eller strukturelle interventioner med fokus på at fremme bevægelse blandt borgerne i et bestemt lokalområde.
Interventionsforskningen er en tværvidenskabelig disciplin, som tager udgangspunkt i virkelige problemer, som de opleves i praksis. Der benyttes en bred vifte af forskningsmetoder, både kvalitative og kvantitative. I udviklingsfasen er der behov for nysgerrighed, kreativitet og viden om tilgange til udvikling af interventioner. I evalueringsfasen er der behov for viden om forsøgsdesign, og i implementeringsfasen er der behov for viden om, hvordan langsigtet forankring sikres.
Fokus på komplekse interventioner
I fokusområdet "Interventioner" er vi særligt inspireret af komplekse interventioner, som de er defineret af Medical Research Council (MRC). Indenfor forebyggelse, sundhedsfremme og i den kliniske praksis er interventioner ofte komplekse ved enten at bestå af mange forskellige dele og involvere flere forskellige aktører, og/eller fordi effekten af interventionen er afhængig af forhold fx i omgivelserne, i det politiske miljø eller hos modtagerne af interventionen. I gruppen, der arbejder med interventioner, har vi derfor fokus på komplekse interventioner indenfor blandt andet sundhedsadfærd, strukturer og organisering.
MRC inddeler interventionsforskning i fire faser: 1) Udvikling af en intervention eller identifikation af en eksisterende intervention, 2) Vurdering af interventionens gennemførlighed (feasibility-test og eventuelt pilottest), 3) Evaluering, herunder både proces- og effektevaluering, samt økonomiske overvejelser og 4) Implementering. I hver fase anbefales det at forholde sig til seks centrale elementer, som er: Overvej konteksten, udvikl, juster og afprøv programteori, inddrag interessenter, identificer centrale usikkerheder, finjuster interventionen og overvej økonomiske faktorer. Disse seks elementer arbejder vi med ved blandt andet at have fokus på systemorienterede tilgange, forankring og samskabelse. Dette er områder, vi i gruppen ser som særligt vigtige at fokusere på, hvis vi forskningsmæssigt skal flytte feltet interventionsforskning og skabe indsatser, der kan rykke folkesundheden.
Fokus på systemorienterede tilgange
På sundhedsområdet er der indenfor interventionsforskning en stigende opmærksomhed på, at man bør fokusere på, hvordan interventioner kan skabe varige forandringer i det system, som interventionen implementeres i. Selv om fx individrettede interventioner har vist en positiv effekt på individniveau, er det sjældent, at disse interventioner skaber større og varige ændringer hos individet. Det er derfor blevet foreslået, at forandring skal ses i et systemperspektiv, der omfatter ændringer hos det enkelte individ set i samspil med systemiske forandringer.
Der er derfor en øget anerkendelse af, at udvikling, evaluering og implementering af interventioner skal bevæge sig væk fra antagelsen om 'den veldefinerede intervention', henimod en systemorienteret tilgang, hvor der skelnes imellem interventionens form og funktion og fokuseres på, hvordan interventionen interagerer med det system, den implementeres i. Dette indebærer et tæt samspil mellem forskning og praksis, fx ved partnerskaber mellem forskellige aktører, og ved at interventioner samskabes i en åben og involverende proces.
Samskabelse med relevante aktører
Litteraturen peger på, at der er behov for en koordineret, integreret indsats på flere niveauer og med involvering af en lang række aktører, hvis det skal lykkes at fremme sundhed og trivsel i befolkningen. Sundhed skabes altså ikke i sundhedssektoren alene, og det er derfor afgørende at sikre et samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer, hvilket dog ofte er en udfordring i kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme og i klinikken. Inddragelse af både det offentlige, civilsamfund, erhvervsliv og borgere har ligeledes vist sig vigtigt for at sikre, at indsatsen er bæredygtig, dvs. bliver forankret på lang sigt. Inddragelsen kan ske ved at invitere de relevante aktører ind i en samskabelsesproces omkring fokus for indsatsen, hvad indsatsen skal bestå af, hvordan den skal implementeres, og hvordan den skal evalueres for at give svar på de spørgsmål, der er brug for. Der er flere eksempler fra blandt andet Australien, Holland, Island og Norge på, hvordan lokale aktører er blevet inddraget i designet af interventionerne, så der er større chance for, at interventionerne kan leve i klinikken, skolen eller lokalsamfundet.
Tilgange der bidrager til forankring og bæredygtige indsatser
Vi har i gruppen fokus på tilgange indenfor interventionsforskningen, som kan understøtte, at de interventioner, som viser positive resultater, kan forankres. Det er vigtigt, at de effektive interventioner ikke blot forsvinder, når projektmidlerne ophører eller fordi nye projekter kommer til. Der er derfor brug for at arbejde med, hvordan interventionerne udvikles og implementeres, så de bliver bæredygtige og kan komme modtagerne til gavn også på længere sigt. Litteraturen viser, at det kan ske ved at udvikle, implementere, evaluere og forankre interventionerne i et tæt samspil med de relevante borgere, patienter, organisationer, institutioner mv. og ved at arbejde systematisk med det system, som interventionen skal skabe en forandring i. Litteraturen viser ligeledes, at det er vigtigt, at udviklingen af indsatser bygger på et solidt vidensgrundlag baseret på lokale data og videnskabelig evidens.
Forskningsmæssige tilgange, der arbejdes med
I det daglige arbejder gruppen med interventioner indenfor både sundhedsfremme, forebyggelse og i klinisk praksis. Forskningsmæssigt fokuserer vi på disse tilgange:
- Interventionsudvikling og gennemførsel af pilotstudier. Her er der blandt andet fokus på at skabe viden om, hvordan målgruppen kan inddrages i interventionsudvikling og viden om rammer og modeller til samskabelse og partnerskabsdannelse.
- Evaluering af interventioner med et fokus på komplekse interventioner samt randomiserede kontrollerede studier (herunder pragmatiske forsøgsdesign og cluster randomiserede studier). Herunder også brugen af programteori i forhold til evalueringsdesign og integrering af proces- og effektevaluering i samme studie.
- Implementering af interventioner med et fokus på at undersøge, hvordan bæredygtighed og forankring af interventioner kan fremmes og sikres samt hvordan modeller for opskalering af interventioner kan anvendes.
Interventionsgruppen ønsker at samarbejde bredt, både nationalt og internationalt for at være på forkant med den nyeste udvikling inden for området. I menuen til højre ses igangværende interventionsprojekter, som gruppen er involveret i.