Interventionen: helbredstjek, risikovurdering samt gentagen rådgivning og gruppebaseret støtte
13.016 tilfældigt udvalgte mennesker i alderen 30-60 år blev i Inter99-studiet inviteret til en helbredsundersøgelse og livsstilssamtale. Personer i høj risiko for hjertekarsygdom blev tilbudt individuel rådgivning, og størstedelen af dem blev desuden tilbudt efterfølgende gruppebaseret støtte (rygestophold og kost-motionshold) til at ændre livsstil. Personer i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom fik gentagne tilbud om helbredsundersøgelse, rådgivning og deltagelse på hold efter et og tre år, og alle deltagerne blev set igen efter fem år. Interventionen blev gennemført i perioden 1999-2006. Et tilfældigt udtræk af de resterende 48.285 personer der levede i den sydvestlige del af hovedstadsregionen blev fulgt med spørgeskemaer – for at se på spontane ændringer i livsstil i befolkningen.
Resultater efter 5 år (kun personer, der deltog flere gange)
De, der deltog i interventionen, rapporterede et signifikant fald i rygning og binge-drinking (rusindtagelse af alkohol), større indtag af frugt og grønt, mindre indtag af mættet fedt, mere bevægelse, samt bedre fysisk og psykisk selvvurderet helbred end en stikprøve i kontrolgruppen.
Hovedresultater efter 10 år (alle personer – uanset deltagelse)
Trods positiv effekt på livsstil og selvvurderet helbred blandt de, der deltog gentagne gange, fandt vi ingen tendens til, at den gruppe, der fik tilbudt helbredsscreening og rådgivning i sund livsstil, havde lavere forekomst af blodpropper i hjertet eller hjernen eller lavere dødelighed efter 10 år. Analyser vedrørende forbrug af sundhedsydelser og medicin efter 10 år pågår, men ingen effekt sås efter 5 år.
Konklusion af Inter99
Resultaterne fra Inter99-undersøgelsen er fuldt overensstemmende med andre store lodtrækningsundersøgelser. Der er evidens for, at der ikke er effekt af sundhedstjek af befolkningen efterfulgt af rådgivning/støtte til sundere livsstil på sygdomsudvikling og død (se også Cochrane review, link). Endvidere er interventionen meget omkostningstung.
Sundhedspersonale skal dog fortsat benytte enhver oplagt lejlighed til at tale sund livsstil med deres patienter. Der er god evidens for dette, specielt hvad angår rygning.