Fysiske strukturer i vores omgivelser har vist sig at have en selvstændig indflydelse på sundhedsadfærd og sygdomsforekomst samt uligheden i disse. Hvis uligheden mellem befolkningsgrupper skal udlignes, og flere skal leve længere uden sygdom, er det nødvendigt at forstå betydningen af det omgivende miljø, herunder de tilbud og rammer, som er tilgængelige for borgerne.

Betydningen af mad- og bevægelsesvaner for overvægt og livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme, er veldokumenteret. Rammer i lokalområdet, der gør det muligt at bevæge sig og spise sundt i dagligdagen, vil angiveligt understøtte familier til at være mere aktive og spise sundere med deres børn, og på den måde være med til at understøtte en kultur blandt både børn og voksne, der gør det muligt at leve et aktivt og sundt hverdagsliv. Sådanne rammer kan eksempelvis omfatte fysiske strukturer og sociale forhold. Madvaner kan påvirkes gennem adgang til fødevarer og færdiglavet mad fra fysiske strukturer i lokalområdet (f.eks. dagligvarebutikker, convenience butikker, grillbarer, restauranter). På samme måde kan adgang til grønne arealer, idrætsfaciliteter og fortove/cykelstier påvirke bevægelsesvaner. Derudover påvirker den sociodemografiske sammensætning af borgere i et område kultur, normer og tilbud, der er tilgængelige i lokalområdet.

På Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse er igangsat et ph.d.-projekt, der omhandler nogle af sådanne rammer. Titlen er: Characterizing food environments – public health perspectives.  Formålet er at forske i sammenhænge mellem strukturer og kostvaner for at identificere rammer, der kan være relevante at fokusere på ved forebyggende indsatser.  Ved at benytte data fra de kommunale sundhedsprofiler i Region Hovedstaden og Region Nordjylland (2010, 2013, 2017 – og kommende 2021) undersøges, hvorvidt kostvaner kan påvirkes gennem adgang til fødevarer og færdiglavet mad fra fysiske strukturer i lokalområdet. Sundhedsprofildata kobles med digitale kort og andre geografiske informationer fra bl.a. Smileyregistret vha. Geografisk Informations System (GIS). Desuden sammenkobles med informationer vedrørende sociodemografiske forhold på henholdsvis individ- og områdeniveau, som indhentes via centrale validerede registre, bl.a. Det Centrale Personregister, Uddannelsesregisteret og Indkomststatistikregisteret.

Vores omgivende miljø ændrer sig over tid og effekten af dette på populationsniveau evalueres sjældent.  I et "naturligt eksperiment" har vi altså mulighed for at vurdere, om det skiftende udbud af dagligvarebutikker, convenience butikker, grillbarer og restauranter påvirker vores kostvaner og dermed folkesundheden. Dette har vi mulighed for at vurdere, fordi vi har fire gentagne sundhedsprofilundersøgelser af befolkningen i Region Hovedstaden og dels har adgang til centrale registre og kort over de fysiske strukturer i kommunerne.

Udover at undersøge geografiske sammenhænge mellem kostvaner og udbud ønskes også at undersøge udbuddet på butiksniveau. Kan man eksempelvis definere, at det er overvejende usunde varer, der sælges i grillbarer, og kan man sige, at supermarkeder har et overvejende sundt udbud?

Kontaktperson: Ph.d.-studerende Kamille Almer Bernsdorf Torp