Promoting Pupil's Physical Literacy (3PL)

3PL er et pilotstudie, der har til formål at teste gennemførligheden og accepten af en tidligere udviklet og afprøvet physical literacy (PL) intervention. Regelmæssig deltagelse i fysisk aktivitet gennem livet kan forbedre helbredet og mindske risikoen for at udvikle flere kroniske sygdomme. Men et betydeligt antal af danske børn og unge opfylder ikke de nationale anbefalinger. I løbet af de seneste år har PL vundet popularitet over hele verden og er blevet anerkendt som en proksimal foranstaltning for livslangt engagement i fysisk aktivitet. I Danmark er udvikling mod teoretisk drevne og evidensbaserede PL-interventioner endnu ikke begyndt. En lovende og internationalt testet intervention, Youth Physical Activity Towards Health (Y PATH), er baseret på teorien om PL og har vist sig at være effektiv på børns fysiske aktivitetsniveauer og motoriske færdigheder.

3PL-projektet vil teste gennemførligheden og accepten af Y PATH-intervention i en dansk kontekst blandt elever (9-11 år) i to folkeskoler. Dette vil give et solidt empirisk og teoretisk grundlag for en fremtidig opskaleret effekt undersøgelse.

Projektet gennemføres i samarbejde med Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Projektet er understøttet af forskere fra School of Education på University College Cork i Irland, School of Health and Human Performance på Dublin City University i Irland, Healthy Active Living and Obesity Research i Canada, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, DGI og Dansk Skoleidræt.

Projektet vil forløbe fra april 2022 til oktober 2023.


Redaktør