Hjertekarsygdom er den førende dødsårsag i Europa. Flere systematiske litteraturgennemgange har stillet spørgsmålstegn ved effekten af systematiske screeningprogrammer for at nedbringe hjertekarsygeligheden i en befolkning. På trods af det, er der i flere europæiske lande implementeret organiserede screeningsprogrammer, hvor risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme vurderes for forskellige prædefinerede ”risikogrupper”, som tilbydes livsstilssamtaler og medicinsk forebyggende behandling. Screening kan være en effektiv strategi for tidlig opsporing og behandling af visse sygdomme, såsom udvalgte kræftformer, men screening kan samtidig medføre utilsigtede negative fysiske og psykiske konsekvenser for den enkelte og medføre store omkostninger for sundhedssystemet.

WHO Europa har sat fokus på effekten og udførelsen af screening inden for en række sygdomsområder. En teknisk rapport udarbejdet af Torben Jørgensen til WHO i 2019 problematiserede effekten af den screening for risiko for hjerte-kar-sygdom, som finder sted i flere Europæiske lande. WHO har derfor bedt CKFF om at gennemgå og syntetisere den internationale forskning på området.

Arbejdet gennemføres i 2020 og finansieres af WHO Europe.