Betydningen af lovindgrebet mod industrielt fremstillede transfedtsyrer (IP-TFA) for forekomsten af hjertekarsygdomme (CVD) og hjertedød i Danmark kendes ikke. I projektet opgøres indtaget af transfedtsyrer i danskernes kost de seneste 40 år. Hermed kan betydningen af danskernes fald i transfedtsyreindtag for nedgang i forekomst af hjertekarsygdomme og hjertedød i Danmark bestemmes. Dette er en forudsætning for en vurdering af betydningen af den danske transfedtsyrelovgivning fra 2004.
Lovgivningens intention var at fastholde et lavt transfedtsyreniveau og beskytte særligt udsatte danskere med høje indtag af transfedtsyreholdige fødevarer, og dermed at mindske den sociale ulighed i sundhed gennem strukturel forebyggelse.
Etablering af database med danskernes transfedtsyreindtag
På grund af manglende viden om udviklingen i danskernes indtag af IP-TFA har det ikke tidligere været muligt at belyse betydningen af det lavere indhold af transfedt i danske fødevarer for forekomst af fatal og nonfatal CVD. Op til og efter lovgivningen har Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet monitoreret indholdet af transfedtsyrer i fødevarer på det danske marked samt indtaget heraf i danskernes kost.
Disse opgørelser viser, at der over en længere periode er sket en udvikling hen imod et lavere indtag af IP-TFA også forud for lovgivningen. På baggrund af denne viden og kobling til tidstypiske opskrifter samt viden om danskernes kostvaner fra kohortestudier og forsyningsstatistikker etablerer vi i samarbejde med DTU en database med danskernes transfedtsyreindtag.
Analyser af transfedt og hjertekarsygdom
Databasen muliggør analyse af sammenhænge mellem danskernes indtag af transfedt og forekomst af CVD fra 1970'erne og frem til i dag. Vi har valgt at fokusere på denne periode for at få et stort spænd i transfedtværdier. Transfedtsyreindtaget var skadeligt højt i 70'erne, mens indholdet af IP-TFA i forarbejdede fødevarer i dag er minimalt. Samtidig giver databasen os muligheden for at belyse transfedtsyrelovgivningen i forhold til forskelle i køn og social status i forekomsten af fatal og nonfatal hjertekarsygdom.
Samarbejdspartnere:
DTU Fødevareinstituttet samt Kost, Kræft og Helbredsundersøgelsen, Kræftens Bekæmpelse.
Kontakt: Kirsten Bjørnsbo
Kirsten Bjørnsbo