Gå til hovedindhold

​​​​​​Foto: Colourbox​​​​​​​​​​

Idræt i uderummet - en ramme for trivsel og deltagelse i udskolingen

​Baggrund

Tidlige bevægelseserfaringer har stor betydning for børn og unges trivsel og lyst til at være fysisk aktive. I udskolingen falder mange elevers motivation for idræt, særligt blandt piger. Forskning peger på, at varieret og inkluderende idrætsundervisning – især uden for skolens vante rammer – kan styrke bevægelsesglæde, fællesskab og deltagelse. Der mangler dog viden og konkrete redskaber til, hvordan udendørs idrætsundervisning kan integreres bredt i faget. Denne forskning bidrager med praksisnære løsninger, der kan styrke elevers trivsel, sundhed og fastholdelse i bevægelsesfællesskaber.

Formål

Dette pilotprojekt vil udvikle, afprøve og udbrede idrætsforløb i udskolingen, hvor undervisningen flyttes uden for skolens vante rammer og integrerer principperne for bevægelseskompetence og udeskole. Forløbene skal være let tilgængelige og anvendelige for lærere, så de kan tilpasses lokale natur- og bymiljøer.

Indsatsen skal styrke elevernes bevægelsesglæde, kropslige selvværd og tillid til egne færdigheder samt øge oplevelsen af at være inkluderet i faglige og sociale fællesskaber. Særligt har projektet fokus på at fastholde piger og bevægelsesuvante elever i meningsfulde bevægelsesfællesskaber gennem varierede, hverdagsnære og ikke-konkurrenceprægede aktiviteter.

Ved at skabe nye erfaringer med alsidige bevægelsesmuligheder i trygge rammer er målet at fremme motivation for fysisk aktivitet – både her og nu og på længere sigt – og dermed understøtte trivsel, sundhed og deltagelse i idræt og fritidsaktiviteter.

​Metode

Projektet gennemføres i fire faser. Først kortlægges eksisterende erfaringer med udendørs idrætsundervisning gennem interviews med relevante organisationer og fagpersoner. Herefter samskabes 4-5 konkrete ude-idrætsforløb i samarbejde med udskolingselever, idrætslærere og fageksperter fra to folkeskoler, baseret på principper for bevægelseskompetence. Forløbene afprøves efterfølgende i praksis gennem et aktionslæringsforløb og evalueres gennem observationer og fokusgruppeinterviews med elever.

Tidsplan

Projektet løber fra januar 2026 til december 2026  

​Finansiering

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden (Børnevægt i Balance) med 498.407 kr.

​Samarbejdspartnere

Københavns Professionshøjskole
Just Human


Kontaktperson: Mads Bølling, mads.boelling@regionh.dk 




Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden