Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​Foto: Colourbox​​​​

MIKS - MIkronæringsstoffer og Kroniske Sygdomme

Forskningsgruppen i Mikronæringsstoffer og Kroniske Sygdomme danner rammen om et fagligt og socialt forskningsfællesskab med fokus på mikronæringsstoffer, kroniske sygdomme og epidemiologiske metoder, som vi anvender i befolknings- og registerbaseret forskning. 

Forskning og monitorering

Vi arbejder med at forbedre forebyggelse i og behandling af den generelle befolkning ved at undersøge potentielle årsager til forekomst af en bred vifte af sygdomme såsom hjertekarsygdom, sukkersyge, funktionelle lidelser, stofskiftesygdomme, glutenintolerans, allergi og luftvejssygdomme både på befolknings- og patientniveau.

Datakilder og metoder

Forskningsgruppen benytter epidemiologiske metoder til at følge forekomst og udvikling af sygdomme og ernæringsstatus i befolkningspopulationer. I MIKS udfører vi både registerbaserede studier, studier med data fra befolkningsundersøgelser og vi kombinerer data fra befolkningsundersøgelser med data fra de nationale registre. Læs mere om befolkningsundersøgelserne og data her

Vi har erfaring med planlægning og gennemførelse af befolkningsundersøgelser og interventionsstudier. 

Eksempler på forskningsprojekter:

Uddannelse og videreudvikling i fællesskab

I forskningsgruppen arbejder vi kontinuerligt for at skabe en tryg og tillidsfuld kultur, hvor vi sparrer og samarbejder på tværs. Vi deler epidemiologiske og statistiske metoder, analyseplaner, erfaring med data og forskningsresultater for hele tiden at dygtiggøre os. Vi har løbende fokus på at udvikle kommunikation af vores forskningsresultater, så de kommer både praktikere, borgere og forskningskolleger til gavn. Her er links til nogle eksempler​

Samarbejder

Vores tidligere og nuværende samarbejdspartnere omfatter blandt andre kliniske afdelinger lokalt og nationale, internationale konsortier, universiteter både internationale og nationale, private virksomheder, interesseorganisationer, faglige selskaber.

​Vi arbejder løbende på at sikre standardiseret registrering og opbevaring af data, som gør det nemt for vores forskere og samarbejdspartnere at tilgå data.

Vi er altid åbne for samarbejde, hvis du er interesseret i at forske som studerende eller gerne vil samarbejde kan vi kontaktes via Line Lund Kårhus på line.lund.kaarhus@regionh.dk.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden