Anders Blædel Gottlieb Hansen


Ansvars-/ Forskningsområder:

Anders Blædel Gottlieb Hansen er postdoc i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Sektionen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Han er cand.techn.soc fra Roskilde Universitet (Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægningsuddannelse) og har en ph.d. i alkoholforebyggelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Anders har arbejdet med interventionsforskning i relation til alkoholforebyggelse. Herudover har Anders arbejdet med komplekse interventioner og har en særlig viden om udvikling og evaluering af interventioner. Han har en særlig interesse i koblingen mellem evaluering og forskningsdesign og de betingelser der skal være til stede for at vi kan opnå pålidelig evidens for effekt af indsatser og interventioner.

Anders har også tidligere arbejdet som forskningskonsulent på Professionshøjskolen Metropol og har indgående kendskab til fundraising og vejledning i forhold til forskningsprojekter og fondsansøgninger.

Aktuelt er Anders projektleder på "Det sektorfrie forebyggelseslaboratorium". Forebyggelseslaboratoriet udspringer af Danske Regioners udspil 'SUNDHED FOR LIVET – Forebyggelse er en nødvendig investering' fra april 2017. Laboratoriet skal med afsæt i forskning og partnerskaber afprøve nye forebyggelsesindsatser. Målet er at producere ny viden og skabe et bedre grundlag for at prioritere nye typer af forebyggelsesindsatser med dokumenteret effekt.

Udvalgte publikationer:

Se øvrige publikationer på ORCID


Redaktør