Yngre forskere var inviteret til at præsentere deres forskning på området.
Dorthe Corfitzen Pedersen, postdoc på CKFF, præsenterede sin forskning vedr. vægtudvikling i barndommen og konsekvenser for sundheden på sigt.
Mette Kurtzhals, videnskabelig assistent på CKFF, præsenterede sit speciale vedr. familieinterventioner i sårbare familier.
Rasmus Møller Jørgensen, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet, præsenterede sin forskning vedr. effekten af etablerede familie-centrerede multi-komponente livsinterventioner for børn med svær overvægt i Aarhus og Randers kommune.
Didde Høeg, ph.d. fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet, præsenterede sin forskning vedr. familiens rolle i forebyggelse og behandling af børneovervægt, herunder hvad vi skal være særligt opmærksomme på.
Vi afsluttede dagen med en spændende paneldebat mellem oplægsholderne og repræsentanter fra praksis herunder Kolding Kommune v. Louise Mønsted, leder af sundhedsplejen i Kolding Kommune og Ditte Priebe Jønsson, specialkonsulent og projektleder af projektet: Ligevægt og FamilieRaketten v. Louise Gade Ellekrog, projektleder og udviklingskonsulent og Maria Bille Ravnborg, projektmedarbejder, begge fra KFUM's sociale arbejde. Paneldebatten blev styret af Anders Blædel, postdoc på CKFF og projektleder på Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium.
Tak for en god eftermiddag til alle, der deltog – både fysisk og virtuelt.
Studiegruppen holder hvert halve år vidensdelingsevent med fokus på børns sundhed, trivsel og læring. Næste event vil være i efteråret 2023.


