​​​

Helene Nikolajsen Håkansson

Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse
Forsker og projektkoordinator​


Helene Nikolajsen Håkansson er ansat som forsker og projektkoordinator i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Hun har en ph.d. fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, omkring inklusion af mennesker med fysisk handicap i fitnesscentre. Helene har en kandidat i sundhedsvidenskab fra Københavns Universitet og er også uddannet fysioterapeut.

Helene har i tidligere ansættelser arbejdet med forskellige aspekter af forebyggelse, sundhedsfremme og behandling af forskellige målgrupper både klinisk og forskningsmæssigt. Hun har i mange år undervist på fysioterapeutuddannelsen og sideløbende deltaget i forskellige forskningsprojekter med anvendelse af både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder.

​​Aktuelt er Helene tilknyttet forskningsprojektet Vores Sunde Hverdag som forsker og projektkoordinator. Projektet har udviklet og afprøver nu en ny fleksibel model for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i danske kommuner. Modellen skal hjælpe kommunerne med at prioritere og implementere forebyggelsesindsatser tilpasset til deres lokale forhold.


Redaktør