
Ansvars-/Forskningsområder
Dorthe er postdoc og har en kandidat i Human Ernæring fra Københavns Universitet.
Hendes primære interesser er inden for ernæring tidligt i livet, vækst i
barndommen, reproduktiv sundhed samt samspillet mellem moderens kropsstørrelse
og hendes spædbarns sundhed. Dorthes forskning har inkluderet projekter om
prævalensen af overvægt og svær overvægt i barndommen i forskellige etniske
grupper og trends i højde i barndommen og voksenalderen gennem 60 år. Formålet
med hendes ph.d.-projekt er at undersøge, hvorvidt ændringer i kropsstørrelsen
fra tidlig barndom til voksenalder påvirker kvinders risiko for komplikationer
under graviditet og fødsel samt spædbarnets helbred ved at bruge det
Københavnske Skolelægejournalregister koblet med de nationale registre.