I tillæg til de spørgeskemabaserede afgrænsninger af funktionelle lidelser, blev 10% af alle deltagere i studiet samt alle, som opfyldte spørgeskemakriterierne for BDS og/eller helbredsangst inviteret til at deltage i et telefonbaseret diagnostisk interview med en erfaren læge for at få et estimat for antallet af klinisk relevante patienter i befolkningen. Samme deltagere blev geninterviewet i forbindelse med 5-års opfølgningen af samme læge.

​ Udvalgte resultater 

Hyppighed

Det kan konkluderes, at funktionel lidelse er en folkesygdom: 10-15 % af befolkningen har en funktionel lidelse (1-2 % i svær grad), og 15 % af disse har et dårligt selvvurderet helbred. Resultater fra DanFunD har endvidere vist interessante sammenhænge mellem funktionelle lidelser og mange biologiske, mentale og sociale parametre. Mange resultater er allerede publiceret, og mange analyser pågår eller er planlagte.

Biologiske markører

​​Fedt og sukkerstofskiftet

Det tyder på, at personer med funktionel lidelse har en ubalance i fedt- og sukkerstofskiftet. Ved analyser af blodprøver er der fundet et højere indhold af "det usunde" LDL-kolesterol hos personer med funktionelle lidelser, samt et lavere indhold af "det sunde" HDL-kolesterol. Hos personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed er der endvidere fundet højere niveau af insulin i blodet og tegn på øget insulinresistens. Det er i analyserne også bekræftet, at disse sammenhænge ikke kan forklares med en mere usund livsstil hos personer med funktionelle lidelser.

​Funktion af det autonome nervesystem

Hjertefrekvensvariabilitet eller Heart Rate Variability (HRV) på engelsk, angiver variationen i tiden mellem hvert hjerteslag, og større variation i HRV er en indikation af et velreguleret autonomt nervesystem.

Ved at måle deltagernes hjerterytme i liggende position over en fem minutters periode, har vi påvist en sammenhæng mellem funktionel lidelse og ubalancer i regulering af det autonome nervesystem. Det er kendetegnet ved, at personer med funktionel lidelse generelt har en højere puls og lavere "heart rate variability", altså en lavere pulsvariation end personer uden en funktionel lidelse. Lavere pulsvariation er fundet associeret med f.eks. stress, dårlig livsstil og vedvarende træthed.

Immunforsvaret (immunsystemet) og tidligere infektioner

Der er påvist en sammenhæng mellem det at have en funktionel lidelse og tidligere at have haft alvorlige infektioner, som er registeret i de nationale kliniske databaser. Det vil sige, at fx informationer om almindelig forekommende forkølelser og influenzainfektioner ikke har indgået i undersøgelsen, da disse typer af infektioner sjældent blive registeret i de kliniske databaser. Den observerede sammenhæng mellem funktionelle lidelser og tidligere infektioner ses for alle typer af infektioner (virus, bakterier, svampe og parasitter), men sammenhængen var tydeligst for bakterielle infektioner. 

Smertetærskel og betinget smerterespons

Gennem smertetests er der påvist en tendens til, at personer med funktionel lidelse har en lavere smertetærskel end raske kontroller. Der har dog ikke kunnet påvises en sammenhæng mellem funktionel lidelse i det betingede smerterespons, hvilket indikerer en normalt smerteregulering og respons. 

Fysisk fitness (muskelstyrke, kropsfedt, lungefunktion, kondition)

Ved måling af deltagernes fysiske fitness, finder vi, at personer med funktionel lidelse gennemsnitligt har en højere BMI, højere hofteomkreds og højere fedtprocent end personer uden en funktionel lidelse. De fremstår også med ringere lungefunktion, lavere systolisk blodtryk og ringere kondition. 

Livsstil

Det er påvist, at personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed hverken spiser sundere eller mere usundt sammenlignet med personer uden en funktionel lidelse. Hyppigheden af rygning hos personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed er sammenlignelig med kontrollerne, men de drikker oftere intet eller færre genstande alkohol. Personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed er endvidere oftere mindre fysisk aktive og har dårlige søvnkvalitet. 

I analyser, som sammenligner baseline og 5-års opfølgningsdata, har vi vist, at livsstilsfaktorer som fx dårlig søvnkvalitet øger risikoen for at udvikle en funktionel lidelse over de næste fem år. Det samme gælder faktorer som rygning, højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, men ikke dårlig kost. Analyser for de andre inkluderede funktionelle lidelser er planlagt.

Mentale faktorer

Flere studier har vist en klar sammenhæng mellem nedsat mentalt helbred og funktionelle lidelser. Dette er også blevet undersøgt i DanFunD-studiet, hvor resultaterne blandt andet viser, at deltagere med funktionelle lidelser har en højere forekomst af angst og depression. 

Derudover finder vi, at vedvarende stress, nedsat evne til mental mestring (evnen til at håndtere og tilpasse sig uforudsete hændelser og større livsændringer) samt personlighedstrækket neuroticisme er forbundet med tilstedeværelsen af en funktionel lidelse.

I analyser, som sammenligner data fra baseline-undersøgelsen med data fra 5-års opfølgningen, har vi desuden identificeret en række faktorer, der øger risikoen for at udvikle en funktionel lidelse mellem de to undersøgelser. Her har vi påvist, at personer, der udviklede en funktionel lidelse over den 5-årige periode, ved baseline oftere rapporterede et højere niveau af neurotiske personlighedstræk, havde oplevet flere negative livsbegivenheder, rapporterede høje niveauer af selvopfattet stress eller havde en lavere mestringsevne.

Sociale faktorer

Flere sociale parametre kendetegner personer, der har en funktionel lidelse. Faktorer som at have kortere uddannelse, stå uden for arbejdsmarkedet og at bo alene er relateret til det at have en funktionel lidelse. En persons egen vurdering af sin sociale status spiller også en rolle, hvor en lavere opfattet social status er forbundet med øget risiko for at have en funktionel lidelse. At have været udsat for negative livsbegivenheder, såsom seksuelle overgreb, udgør ligeledes en risikofaktor for at udvikle en funktionel lidelse.

Undersøgelser af forbrug af velfærds- og sundhedsydelser og det socioøkonomiske perspektiv er p.t. i gang.

​Det er muligt at læse mere om disse resultater samt andre resultater fra DanFunD-studiet i de publicerede videnskabelige artikler (se litteraturliste​).​​