Gå til hovedindhold

​Billede: ​Colourbox

Motiverende og trivselsfremmende idrætsmiljøer for børn og unge

Formålet med projektet er at skabe idrætsmiljøer, hvor børn og unge trives – både kropsligt, mentalt og socialt. I idrætsforeninger spiller trænere en nøglerolle for børn og unges trivsel. Forskning viser, at den måde, trænere møder, støtter og anerkender børn og unge på, har stor betydning for deres motivation, fællesskabsfølelse og glæde ved idræt.

For at styrke trivslen i foreningslivet har DGI Midt- og Vestsjælland og DGI Hovedstaden, i samarbejde med Københavns Universitet (KU) og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), igangsat projektet "Motiverende og trivselsfremmende idrætsmiljøer for børn og unge", med støtte fra Sundhedsstyrelsen.

Projektet skal styrke trivslen blandt børn og unge i idrætsforeninger over hele landet ved at udvikle, hvordan trænere faciliterer motiverende og trivselsfremmende idrætsmiljøer for børn og unge. Gennem kompetenceudvikling af trænere og ledere vil de blive endnu dygtigere til at støtte børn og unges behov for at opleve en høj grad selvbestemmelse, kompetence i deres udøvelse og samhørighed med andre udøvende børn og unge, trænere og ledere. De tre behov er centrale faktorer for styrke motivation og trivsel.

Projektets mål

  • Kapacitetsopbygge DGI-undervisere i børns og unges trivsel og understøtte motiverende træneradfærd.
  • Uddanne 240 trivselstrænere.
  • Videreuddannelse og supervisering af 720-1.200 trænere i idrætsforeninger.
  • Gennem denne indsats forventes det at projektet indirekte når ud til 12.000-18.000 børn og unge, som får glæde af mere trivselsfremmende og motiverende idrætsmiljøer.

​Tidslinje

Projektet løber fra maj 2025 til maj 2027.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden