I Danmark ses, at 26 % af børn med forældre i den laveste indkomstgruppe er overvægtige, mens det gælder for 11 % af børn med forældre i den højeste indkomstgruppe (DST 2021). Yderligere er der blandt udsatte unge en øget andel, der klarer sig dårligt i folkeskolen og ikke får en ungdomsuddannelse. Den biopsykosociale model (Straub 2014) illustrerer, hvordan psykosocial sårbarhed øger risikoen for overvægt blandt børn og unge og påvirker børn og unges muligheder for at klare sig i livet, samt hvordan individets sundhedstilstand påvirker uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst. Samtidig viser modellen, hvordan vi kan påvirke et menneskes sundhedstilstand ved at påvirke psykologiske og sociale faktorer såsom viden om sundhed, sunde vaner og støtte fra familie og omgangskreds. De psykologiske faktorer kan samlet påvirkes ved at styrke de unges livsmestring, det vil sige at gøre dem i stand til at forstå og påvirke faktorer, som har indflydelse på mestring af deres eget liv. Når det handler om forebyggelse af overvægt, indebærer livsmestring både viden om bl.a. sund kost og fysisk aktivitet og evne til at ændre mad- og motionsvaner. På samme vis kan øget livsmestring forbedre udsatte unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. eHOOD var en interventionsindsats, som havde til formål at øge livsmestring for udsatte unge i udskolingsalderen. Hypotesen var, at eHOOD ved at styrke de unges evner til at magte livet kunne gøre dem i stand til både at opnå og bevare en sund vægt og at forbedre deres resultater i folkeskolen og dermed blive uddannelsesparate.

​Formål og foreløbige resultater

• Formålet med pilotprojektet var dels at afprøve eHOOD som metode til at fremme trivsel, sund vægt og livsstil blandt udsatte unge i udskolingsalderen og dels at undersøge relevans og anvendelighed af de valgte effekt- og procesmål og gennemførlighed af dataindsamlingen
  

• Dataindsamlingen viste sig gennemførlig ved tilstedeværelse af en ekstern voksen. Videre viste det sig, at antallet af målepunker med fordel kan reduceres for at opnå et komplet datasæt, og at visse mål kan undværes i en fremtidig evaluering i større skala

• Evalueringen peger på, at deltagerne i eHOOD fik nye venner og en fællesskabsfølelse, som fik dem til at holde ved, og at indsatsen har potentiale til at fremme deltagernes trivsel og sociale kompetencer.​
  

Projektdesign

• ​Det første igangsatte forløb i Høje-Taastrup Kommune måtte afbrydes, da deltagerne viste sig ikke at være aktivitetsparate. Et nyt forløb blev opstartet i Tårnby Kommune i januar 2023, og i marts 2023 fulgte endnu et forløb i Albertslund Kommune, som måtte komprimeres for at kunne gennemføres inden for pilotprojektets tidsramme. Læringen herfra er, at det er afgørende at definere målgruppen præcist, for at lokale kræfter kan identificere egnede deltagere
  

• En anden erfaring er, at tidsrammen på et år var snæver i forhold til at imødekomme de udfordringer og forsinkelser, der kan opstå i et pilotprojekt

• I de to forløb i Albertslund og Tårnby var der et beskedent frafald undervejs i forløbet

• Datastrategien var ambitiøs, og dataindsamlingen var omfattende. Planen var, at dele af dataindsamlingen skulle udføres af eHOOD-coachen, men det viste sig at være for stor en arbejdsbyrde og et forstyrrende element i de enkelte sessioner, hvilket betød, at baselinemålingerne på Tårnby-forløbet blev forsinkede. 

Projektejer

Sincera, social innovation og kommunikation, læs mere: https://www.sincera.dk/

Kontaktperson: Partner Niels Damgaard-Jensen: niels@sincera.dk

Partnere

Resultater

Deltagerne

• 21 udskolingselever fra Albertslund og Tårnby Kommuner har i deres lokale fritidsklub deltaget i to eHOOD-forløb med op til 28 ugentlige sessioner i projektperioden

• De lokale pædagogers kendskab til kommunens unge var afgørende for at få rekrutteret egnede deltagere, ligesom deres eksisterende relationer til de unge og deres faglige kompetencer var afgørende for at motivere de unge til at melde sig til eHOOD og til at fastholde dem i forløbet.

Deres motivation og udbytte

• Den kvantitative evaluering tyder på, at deltagernes gennemsnitlige trivsel og selvvurderede samarbejdsevne blev forbedret i projektperioden

• Alle deltagere fik nye venner i eHOOD, og nogle oplevede at være blevet bedre til at indgå i sociale sammenhænge og møde nye mennesker

• Mange deltagere fortalte, at gamingen motiverede dem til at starte i eHOOD, men at de øvrige aktiviteter – fysisk aktivitet og fællesspisning – viste sig at være det, der gjorde eHOOD til noget særligt

• De forskellige aktiviteter i eHOOD har samlet set bidraget til et stærkt fællesskab blandt deltagerne, hvilket var afgørende for deres fortsatte deltagelse i forløbet.

Dataindsamling

• Der blev indsamlet data ved baseline og ved forløbets afslutning med spørgeskemaer via Impactly, kvalitative interviews og måling af aktivitets- og søvnmønstre med sensorer fra SENS Innovation

• Evaluator overtog undervejs i projektet ansvaret for udfyldelse af spørgeskemaer sammen med de unge. I fremtidige forløb kan en anden voksen, fx en lokal pædagog, varetage opgaven 

• Der er genereret erfaringer med tilgangen for indsamling af data om daglige vaner, som ikke var kompatibel med måden, hvorpå det skulle rapporteres i Impactly-systemet.​

Perspektiver

• Resultaterne fra dette OPI-samarbejde tyder på, at eHOOD har potentiale til at kunne fremme trivsel blandt udsatte unge i udskolingsalderen, og at fritidsklubber er egnede som arena for forebyggelse af mistrivsel
  

• Den viden, projektet har genereret, kan danne grundlag for udarbejdelse af en evaluering i større skala til yderligere afdækning af indsatsens potentiale. En sådan evaluering kunne designes som et egentligt forskningsprojekt med kontrolgruppe og et cluster-randomiseret ventelistedesign​.
  

Overordnet om OPI-samarbejdet