DanFunD 5-års opfølgning

​Vi gennemfører i øjeblikket en opfølgning til DanFunD-projektet, hvor vi inviterer de, som deltog i undersøgelsen for fem år siden, til en tilsvarende undersøgelse.

 

Undersøgelsen foregår samme sted som for 5 år siden, men centret og adressen hedder nu:
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Nordstjernevej 14, 2600 Glostrup (ind fra Nordre Ringvej ved Psykiatrisk Center Glostrup umiddelbart nord for Rigshospitalet – Glostrup - se kort her).
Bemærk venligst at vores tidligere navn "Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed" stadig står på skiltene ved vores bygning (85).

Formålet er at finde årsagerne til, hvorfor så mange udvikler kroniske smerte- og træthedsbetingede sygdomme. Data vil også blive benyttet til at forske i hjertekarsygdom, sukkersyge, allergi og lungesygdomme.

Deltagelse vil bestå i en undersøgelse af ca. 1,5 times varighed samt besvarelse af et online spørgeskema. Ved undersøgelsen måles en række faktorer, som kan have betydning for helbredet, bl.a. blodtryk, kolesterol, blodsukker, kondition, muskelstyrke, lungefunktion og variation i hjerterytme. Enkelte deltagere vil blive inviteret til at deltage i yderligere undersøgelser.

For detaljeret beskrivelse af de enkelte dele i undersøgelsen se invitationsbrev.

Projektet er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité i Region Hovedstaden (H-17021141).

Inviterede kan ringe mandag-torsdag kl. 8.00-13.30 og bestille en tid på 38 63 32 60. Frameldinger på telefon eller mail: danfund@regionh.dk (husk navn og deltagernummer).

Yderligere oplysninger: projektleder Thomas Dantoft.

Undersøgelsen forventes afsluttet i 2020.

Invitationsbrev:

Deltagerinformation inkl. samtykke DanFunD 5 års opfølgning

Redaktør