REPOPA (Research into policy to enhance physical activity)

Projektet blev gennemført ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (nu Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse) fra 2011 til 2016. Projektet var finansieret af the European Union Seventh Framework Programme (FP7/2007–2013), grant agreement no. 281532.

Formålet var at forbedre integration af forskningsbaseret viden og praktisk ekspertviden i politiske beslutningsprocesser med henblik på at skabe bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, især i tværsektorielle politikker med fokus på fremme af fysisk aktivitet hos europæiske borgere.

Indsigt i tværsektorielle samarbejdsprocesser og brug af evidens i udvikling af politikker

Ambitionen med REPOPA var at udvikle interventioner og redskaber til fremme af evidensinformerede sundhedspolitikker. For at lykkes med denne ambition, var det første delmål, at få indsigt i den aktuelle praksis for kommunikation og samarbejde vedr. sundhedspolitikker i de 6 Europæiske lande, hvortil interventioner og redskaber skulle udvikles. Vha. dokumentanalyser og 86 semistrukturerede interviews fandt vi, at tværsektorielt samarbejde kræver klar ansvarsfordeling, fælles mål og kommunikation (link til artikellink).

I den danske del af REPOPA undersøgte vi specifikt brugen af forskningsbaseret viden i udviklingen af kommunale politikker med fokus på fysisk aktivitet. Tre danske kommunale politikker med fokus på fysisk aktivitet blev undersøgt. Dokumentanalyse af politikkerne og relaterede baggrundsdokumenter blev gennemført, efterfulgt af semi-strukturerede interviews af 14 interessenter involveret i udviklingen af politikkerne. Analysen indikerede usystematisk brug af forskningsbaseret viden, hvor demografiske og statistiske opgørelser samt konsultationer med eksperter var de mest anvendte kilder (link til artikellink).

Intervention – Læringsspillet "In2Action" (policy gaming)

En helt central del af REPOPA var at udvikle og afprøve metoder til at fremme samarbejde mellem forskning og praksis/politik og integrere forskningsbaseret viden i politikudviklingsprocesser på tværs af sektorer. Vi var involveret i udvikling, afprøvning og evaluering af læringsspillet "In2Action".

Interventionen "In2Action" er et læringsspil. Et læringsspil er et struktureret rollespil, hvor aktuelle komplekse beslutningsprocesser og beslutninger kan afprøves. In2Action er designet af forskere fra Danmark, Holland og Rumænien i interaktion med aftagere af spillet. I den danske del af interventionen deltog en kommune fra Region Hovedstaden med ønske om at 1) få startet udviklingen af deres implementeringsplan for kommunens sundhedspolitik, 2) få italesat at en fælles indsats er nødvendig, hvis sundhedsudfordringerne skal løftes, og 3) at få styrket det tværsektorielle samarbejde.

Læringsspillet blev gennemført på en enkelt dag, hvor alle relevante interessenter mødtes og agerede efter et fælles sæt spilleregler. Det primære mål for spildeltagerne var at udvikle en tværsektoriel implementeringsplan for den godkendte sundhedspolitik i den aktuelle kommune. For at overholde spillereglerne og nå målet skulle deltagerne kommunikere og samarbejde. Det primære mål for forskerne var at undersøge, om spillet stimulerede interaktion og samarbejde.  

Spillet blev faciliteret af forskere involveret i REPOPA projektet. Effekten af læringsspillet blev evalueret vha. kvalitative og kvantitative metoder.

Nøgle resultater

Vi har udviklet et generisk læringsspil, som forventes anvendelig i andre europæiske lande, hvor man ønsker at stimulere interaktion og samarbejde i den politiske proces (link til artikelhttps://doi.org/10.1186/s12889-017-4963-7).

Evalueringen har bl.a. vist, at In2Action skaber læring og har potentiale til at initiere positive ændringer i samarbejdsadfærden i interessenternes netværk, herunder rollerne i interessentnetværket, og deltagernes holdning til samarbejde og anvendelse af viden (link til artikel)https://doi.org/10.1093/pubmed/fdx149.

Et væsentlig afsluttende arbejde i REPOPA var udviklingen af indikatorer, som kan bruges til vurdering af og i hvilket omfang sundhedspolitikker er, eller skal være, evidensinformerede.  Forhåbningen er, at indikatorerne kan blive en fælles ressource for embedsmænd, forskere og øvrige interessenter, som har afgørende indflydelse på udvikling af politikker, der er informeret af evidens (link til artikelhttps://doi.org/10.1186/s12961-018-0323-z). I sidste ende kan det skabe bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Redaktør