Sundhedsprofil 2013

​Næsten 100.000 spørgeskemaer blev i perioden 30.januar til 1.maj 2013 sendt ud til tilfældigt udvalgte borgere i alle regionens kommuner. Sundhedsprofilen 2013 er den tredje sundhedsprofil for Region Hovedstaden og alle kommunerne i regionen. ”Sundhedsprofil for region og kommuner 2013” består af to dele: Én rapport med fokus på risikofaktorer og sundhedsadfærd, og én rapport med fokus på borgere med kronisk sygdom.

Udgivelser

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013

Rapporten beskriver forskellige typer af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og risikofaktorer blandt alle regionens borgere på 16 år eller derover, og udviklingen over tid. Et gennemgående træk i sundhedsprofilen er fokus på den sociale ulighed i sundhed både på individniveau, men også på tværs af kommunerne i regionen. Der stilles desuden skarpt på de rammer, som er med til at forme borgernes sundhedsadfærd. Der fokuseres dels på borgernes sundhedsadfærd på arbejdspladser, uddannelsessteder samt steder, hvor borgerne færdes i lokalsamfundet, og dels på borgernes holdninger til forbud disse steder.

Rapport og sammenfatning kan downloades via linket til højre. [MB1] 


Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom

Rapporten har fokus på forekomsten af en række udvalgte kroniske sygdomme blandt borgere i Region Hovedstaden, og udviklingen over tid. Rapporten stiller herudover skarpt på forbruget af sundhedsydelser samt omkostninger knyttet hertil blandt borgere med kronisk sygdom. Derudover beskrives generelt helbred, sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer samt motivation til adfærdsændring. Et gennemgående fokus i rapporten er multisygdom. Et andet gennemgående fokus er den geografiske variation på tværs af planlægningsområder.

Rapport, sammenfatning og supplerende tabeller kan downloades via linket til højre[MB1] .  

Datagrundlag

Der er mange oplysninger at hente i centrale registre, men ikke alle. Der er eksempelvis sygdomme, hvis forekomst underestimeres i registre, hvorfor oplysningerne må hentes i spørgeskemaundersøgelser. I denne rapport drejer det sig om rygsygdom, slidgigt og hyppig hovedpine eller migræne. Herudover er det væsentligt at spørge borgeren selv, når det gælder informationer om sundhedsadfærd, holdninger og rammer. I de to rapporter er der udover registeroplysninger benyttet data fra spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det? 2013”. ​ 

Spørgeskemadata

I 2013 blev der udsendt spørgeskemaer til 95.150 borgere i Region Hovedstaden. Blandt disse valgte 43,5 % (N=41.356) at returnere et udfyldt skema. I Region Hovedstaden er det udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet "Hvordan har du det? 2013". Ét til borgere på 16-34 år og ét til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i et af skemaerne.   Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 16 år eller derover, som var bosiddende i regionen 1. januar 2013. Der er udsendt 2.450 spørgeskemaer til hver kommune og til hver af de 10 bydele i Københavns Kommune. Til Frederiksberg Kommune er der udsendt 4.500 skemaer. Det var muligt at besvare spørgeskemaet i papirform eller elektronisk via internettet. I alt 30,4 % af de borgere, som deltog i undersøgelsen, valgte at benytte internettet.

Spørgeskemaet "Hvordan har du det? 2013" til hhv. de 16-34 årige og de 35+ årige kan downloades via linket til højre. [MB1] 

Registerdata

Registeroplysninger danner grundlag for beskrivelsen af forekomsten af de fleste af de kroniske sygdomme, som beskrives i "Sundhedsprofil 2013 – Kronisk sygdom". Herudover danner registeroplysningerne grundlag for beskrivelsen af eksempelvis køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning, samlivsstatus og etnisk baggrund i begge rapporter. Registerudtrækkene giver også information om forbrug af sundhedsydelser og omkostninger relateret hertil.   

Der er indhentet oplysninger fra følgende registre:

• Det Centrale Personregister (CPR)

• Uddannelsesregisteret

• Indkomststatistikregisteret

• Befolkningsstatistikregisteret

• Landspatientregisteret (LPR)

• Landspatientregisteret-Psykiatri (LPR-PSYK)

• Det Nationale Diabetesregister    

• Lægemiddeldatabasen (LMD)

• Sygesikringsregisteret (SSR)

• Takstdata (Region Hovedstadens DRG-og DAGS-registreringer)

Lancering af Sundhedsprofilen 2013

Rapport om sundhedsadfærd den 19.marts 2014: Dagens præsentationer findes her[MB1] 

Rapport om kronisk sygdom den 18. marts 2015: Dagens præsentationer findes her  [MB2] 

Kontaktinformation

Yderligere information om sundhedsprofilen kan fås på mail: sundhedsprofil@regionh.dk sundhedsprofil@regionh.dk eller telefon: 3816 3060 eller 3816 3119.




Redaktør