Sundhedsprofil 2008

Næsten 70.000 spørgeskemaer blev i 2006-2007 sendt ud til tilfældigt udvalgte borgere i alle regionens kommuner. Disse data resulterede i Sundhedsprofilen 2008, som er den første sundhedsprofil for Region Hovedstaden og alle kommuner i regionen. Rapporten har fokus på risikofaktorer og sundhedsadfærd.

Udgivelser

Sundhedsprofil for region og kommuner 2008

Rapporten beskriver forskellige typer af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og risikofaktorer blandt alle regionens borgere på 25-79 år. Et gennemgående træk i sundhedsprofilen er fokus på den sociale ulighed i sundhed både på individniveau, men også på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden.

Rapport kan downloades via linket til højre[MB1] 

Datagrundlag

De forskellige temaer i sundhedsprofilen 2008 er belyst med udgangspunkt i data fra spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det? 2007" samt data fra centrale registre.   

Spørgeskemadata

I 2006-2007 blev der udsendt spørgeskemaer til 69.800 borgere i Region Hovedstaden. Blandt disse valgte 52,3 % (N=36.472) at returnere et udfyldt skema. Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 25-79 år, der var bosiddende i Region Hovedstaden den 1. august 2007. Spørgeskemaerne er udsendt af to omgange. Til Gladsaxe, Herlev, Høje-Taastrup, Hørsholm og Vallensbæk kommuner blev der udsendt 9.200 skemaer i løbet af sommeren og efteråret 2006. Til de øvrige kommuner i regionen blev der i september 2007 udsendt 60.600 skemaer. Der blev udsendt omkring 1.800 spørgeskemaer til hver kommune og til hver af de 10 bydele i Københavns Kommune. Til Frederiksberg Kommune blev der udsendt 3.000 skemaer. Det var kun muligt at besvare spørgeskemaet i papirform.

Spørgeskemaet "Hvordan har du det? 2007" kan downloades via linket til højre[MB2] 

Registerdata

Registeroplysninger danner grundlag for beskrivelsen af køn, alder, uddannelsesniveau, etnisk baggrund og diabetes i "Sundhedsprofil for region og kommuner 2008".

Der er indhentet oplysninger fra følgende registre:

  • Befolkningsstatistikregisteret
  • Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning
  • Indkomststatistikregisteret
  • Uddannelsesregisteret
  • Landspatientregisteret (LPR)
  • Lægemiddeldatabasen (LMD)
  • Det Nationale Diabetesregister
  • Det Psykiatriske Centralregister 

Kontaktinformation

Yderligere information om sundhedsprofilen kan fås på sundhedsprofil@regionh.dk eller telefon: 3816 3060 eller 3816 3119.


Redaktør