Monitorering af danskernes saltindtag

Et højt saltindtag (natrium) spiller en afgørende rolle i udviklingen af forhøjet blodtryk. I Danmark ligger det daglige saltindtag langt over det fysiologiske behov (<5-6 gram/dag). Saltpartnerskabet blev derfor etableret i 2010 for at sænke danskernes gennemsnitlige saltindtag med 3 g per dag per capita. For at evaluere effekten af nationale tiltag er det vigtigt at monitorere udviklingen i danskernes saltindtag.

CKFF gennemfører løbende repræsentative undersøgelser af befolkningens helbred. Siden 1999 er spoturin regelmæssigt blevet indsamlet og natrium-udskillelsen analyseret som et estimat for befolkningens gennemsnitlige natriumindtag. Deltagere i alderen 18-70 år er udtrukket som en tilfældig stikprøve bl.a. borgere fra Københavns vestegn.

Selvom spoturin er for upræcis til bestemmelse af saltindtag på individniveau, kan spoturin, kombineret med en valid algoritme, estimere saltudskillelse på befolkningsniveau med tilstrækkelig præcision til at opfylde kravene til en monitorering. Ved trendanalyser bør man dog være opmærksom på, at spoturinmetoden kan undervurdere ændringer over tid.

Ved CKFF har vi udviklet og valideret en simpel algoritme til beregning af danskernes saltindtag på baggrund af døgn- og spoturiner. Se artikel her.


Kohorter, der indgår i monitoreringen:

Kohorter

 

Indsamlings- årDeltagere med komplette spoturinerAlder (år)

Køn

Kvinder (%)

Salt g/d

Mænd/ kvinder

Inter99

 

1999-2001661330-605110,2 / 7,3

Helbred 2006

 

2006-2008329418-695510,7 / 7,5

Helbred 2010

 

2010-2011147818-69569,9 / 7,0

Danfund 2014

 

2014314318-695510,2 / 7,1

Helbred2016

 

2016-2017112118-695510,9 / 7,4

 

Redaktør