Forebyggelseslaboratoriets organisering

I organisationsdiagrammet nedenfor er Laboratoriets struktur illustreret. De enkelte bokse uddybes efterfølgende.

Organisering af laboratoriet.jpg

Partnerskabsalliancen

Etablering og udvikling af partnerskaber er omdrejningspunktet for aktiviteterne i laboratoriet. "Partnerskabsalliancen" betegner de samlede partnere og partnerskaber, som skabes gennem arbejdet i laboratoriet. Partnerskabet giver en unik mulighed for at afprøve nye tværgående idéer og videreudvikle dem, samtidig med at indsatserne gøres bæredygtige og mulige at implementere og forankre. Derudover er partnerskabsalliancen med til at sikre en høj grad af praksisrelevans.

 

Styregruppen

Styregruppens ansvarsområder er at understøtte og kvalificere sekretariatets arbejde samt træffe overordnede beslutninger om strukturer, rammer og prioriteringer for Laboratoriets aktiviteter. Dette gøres med udgangspunkt i den efterspørgsel og de idéer, der skabes i partnerskabet. Styregruppen har en vigtig rolle i at sikre relevansen af Laboratoriets arbejde, herunder være med til at fremme den politiske opbakning til Laboratoriet. Styregruppen er desuden central i forhold til løbende at beslutte Laboratoriets fokusområder, styregruppen involveres i den overordnede planlægning af større arrangementer i Laboratoriet, samt skal bidrage med rådgivning og støtte i forhold til formidling og udbredelse af Laboratoriets resultater og erfaringer. Styregruppen informeres løbende om projektporteføljen i Laboratoriet. Styregruppen er ikke involveret i den daglig drift af Laboratoriet og har heller ikke ansvar for Laboratoriets økonomi. Styregruppen vil dog få indsigt i Laboratoriets økonomi i forhold til antal årsværk og ressourcer, der er afsat til Laboratoriet.

Styregruppen består af en repræsentant fra hver af de fem regioner, en repræsentant fra Kommunernes Landsforening (KL), en repræsentant fra Sund By Netværket, en repræsentant fra PLO, en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen, en repræsentant fra Danske Regioner samt en repræsentant fra Center For Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF). Styregruppen sekretariatsbetjenes af CKFF. Se hvem der er med i styregruppen her her.

Beskrivelse af Sekretariatet og den daglige drift

CKFF har hovedansvaret for den daglige drift og vil i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen, Sundhedsfremmeforskning (SDCC), varetage driften af Laboratoriet via et sekretariat. Sekretariatet står for den overordnede administration af Laboratoriet og har ansvar for, at alle indsatser bliver dokumenteret og formidlet. I sekretariatet er der en række ad hoc ressourcepersoner bestående af seniorforskere og eksperter, som månedligt mødes med det øvrige sekretariat for at supportere den daglige ledelse og kvalificere arbejdet med de konkrete projekter. Laboratoriet har en basisbevilling til at drive sekretariatet, men har ikke midler til at drive projekter. Sekretariatet fungerer som en ressourcebank af forskere, fundraisere, datamanagere og statistikere, som kan bidrage med rådgivning og sparring indenfor følgende områder:

  • Specialist viden i forhold til den videnskabeligt dokumenterede effekt af en række forebyggelsesindsatser
  • Ekspertise indenfor dokumentation og evaluering af effekten af indsatser
  • Fundraising
  • Erfaring i forhold til projektledelse og formidling
  • Generel viden om forskningsmetode, herunder udvikling, implementering og analyse af indsatser, samt databearbejdning
  • Viden og erfaring indenfor etablering af partnerskaber, herunder organisering og ledelsesstruktur.

Følgende er en del af sekretariatet:

  • Ulla Toft, Sektionschef (CKFF, daglig ledelse af Laboratoriet, særlig viden om kost og forebyggelse samt udvikling og evaluering af forebyggelsesindsatser).
  • Anders Blædel Gottlieb Hansen, Projektleder på Laboratoriet med særlig viden om udvikling og evaluering af interventioner (CKFF, ansvarlig for daglig ledelse af sekretariatet).
  • Anne Sidenius, Forsker med særlig viden om kvalitative metoder og brugerinddragelse (SDCC).
  • Cecilie Goltermann Funder, Videnskabelig assistent med særlig viden om dataindsamling (CKFF).

Ad hoc ressourcepersoner:

  • Mette Aadahl, Seniorforsker med særlig viden om fysisk aktivitet (CKFF).
  • Charlotta Holm Pisinger, Seniorforsker med særlig viden om tobaksforebyggelse (CKFF).
  • Thea Harring Kronborg, Forskningssekretær med særlig viden om fundraising (CKFF).
  • Paul Bloch, Forskningsleder med særlig viden om sundhedsfremme og partnerskaber (SDCC).
  • Charlotte Demant Klinker, Teamleder og seniorforsker med særlig viden om Interventionsforskning i "real-life-settings, fx i udsatte boligområder eller på erhvervsskoler (SDCC).
  • Ditte Heering Holt, Postdoc med særlig viden om partnerskaber (Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, ekstern konsulent).
  • Signe Thorup, analytiker med særlig ekspertise i datahåndtering og statistiske analyser.

Herudover kan der ved behov trækkes på statistikere og datamanagere ansat på CKFF. 

Inddragelse af eksperter og borgere

Eksperter og borgere vil blive inddraget ad hoc efter behov i forhold til konkrete projekter. Ekspertgruppen vil have en konsultativ og videnskabelig funktion over for styregruppen og vil være sammensat af repræsentanter, der kan inspirere og bidrage konkret til udviklingen af indsatserne i Laboratoriet. Gruppen vil dog ikke have beføjelser i forhold til hvilke initiativer, der konkret skal testes; hvilke partnerskaber, der dannes eller hvilke metoder, der afprøves. Inddragelse af borgere kan sikre, at brugerperspektivet bliver inddraget i alle dele af Laboratoriets aktiviteter og indsatser. Det er målet, at indsatserne målrettes de udfordringer, borgerne oplever som vigtige. Dette vil være med til at kvalificere projekternes aktiviteter og formål

Redaktør