Forberedelse
Der er normalt ingen forberedelse til en almindelig røntgenundersøgelse.
Metalgenstande giver forstyrrelser på billederne. Derfor bliver du bedt om at fjerne f.eks. smykker, lynlåse og BH med metalbøjler og låse, hvis de er i det område, som du skal have undersøgt.
Ved gennemlysningsundersøgelser med røntgen kræves ofte forberedelse i form af f.eks. udrensning af tarmen, faste eller specifikke blodprøvesvar. Er der forberedelse til den undersøgelse du skal til, vil det fremgå af dit indkaldelsesbrev.
Uddybelse af undersøgelsesforløb
Afhængigt af hvad du skal have undersøgt, skal du enten ligge, sidde eller stå, mens billederne bliver taget.
Der er normalt intet ubehag forbundet med røntgenundersøgelser.
Kontraststof
Ved undersøgelser af f.eks. spiserør, mave eller tarm indgives kontrast i forbindelse med undersøgelsen. Hvis der er tale om indgift af kontrast eller andet i forbindelse med undersøgelsen, vil det fremgå af dit indkaldelsesbrev.
Varighed
Undersøgelsen varer i alt ca. 15 min.
Svar
Resultatet af undersøgelsen sender vi til den afdeling, det ambulatorium eller den læge, som du er tilknyttet, og derfra vil du modtage svar.
Kontakt
Har du yderligere spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Røntgenafdelingen eller den henvisende afdeling/ambulatorium.