Når vi bliver røntgenfotograferet, får vi en yderligere stråledosis, som varierer med typen af undersøgelse.
De fleste røntgenundersøgelser foretages af tænder, brystkasse, arme og ben. Stråledosis ved sådanne undersøgelser svarer til den mængde baggrundsstråling, som vi får i et par dage. Mange røntgenbilleder af samme organ, gennemlysning eller CT-scanning giver en højere stråledosis, men stadig kun en brøkdel af den dosis, som vi får gennem livet.
Risiko i forhold til alder
Fostres og børns celler er mere følsomme over for stråler end voksnes. Derfor skal børn have lavet så få røntgenundersøgelser som muligt.
Kvinder skal altid oplyse om evt. graviditet, hvis de skal røntgenundersøges i området tæt på livmoderen.
Beskyttelse af de reproduktive organer
De reproduktive organer, som er æggestokke og testikler, er mere følsomme over for røntgenstråler end andet væv i kroppen. Derfor vil disse organer oftest blive beskyttet af 1 blyholdigt materiale.
Sammenligning af strålemængde ved naturlig stråling og røntgenundersøgelser.
| Røntgenundersøgelse | Tilsvarende mængde naturligt fore-kommende stråling |
| Brystkasse, tænder, arme, ben, hænder og fødder | Få dage |
| Kranie, hoved og nakke | Få uger |
| Bryst (mammografi), hofter, ryg, mave, bækken og CT-skanning af hovedet | Få måneder til et år |
Nyrer og blære,
mave m. kontrast,
tyktarm m. kontrast,
CT-skanning af brystet,
CT-skanning af maven | Få år |