Symptomer

​Sygdommen kan komme akut, og nogle pt. kan udpege en bestemt dag, hvor sygdommen begyndte. Hyppigere viser leddegigt sig ved en gradvist tiltagende smerte i og ømhed af led. Hos nogle patienter stilles diagnosen først efter et årelangt forløb med ukarakteristiske muskel/led smerter og træthed. Ledangrebene er ofte forbløffende symmetriske. De fleste patienter har sygdom i håndled fingerled ( se billedet Fig. 11.1 ) og tåled, men over halvdelen af patienterne har derudover angreb på større led, hyppigst knæ og skuldre. I ryggen findes leddegigt kun i nakken, aldrig i f.eks. lænden. En del patienter får andre immunlidelser, særlig Sjögrens sygdom, hvor slimhinderne i øjne og mund bliver tørre.

Træthed

Et meget vigtigt symptom er træthed. Pt. oplever i aktive faser en umådelige træthed, som hæmmer aktivitet, selv om leddene og de fysiske forhold egentlig burde muliggøre fx. privatliv og arbejde. Dette uspecifikke symptom følger mange reumatiske lidelser, men er særligt udtalt ved immunlidelser. Trætheden kan minde om at gå rundt med influenza hver dag.

Ledhævelse og ømhed

Et led kan hæve p.g.a. en ansamling af væske. Dette er typisk for knæled, mens de fleste andre led mere hæver p.g.a. væskeansamling i vævene rundt om leddet. Hævelse og ømhed følges næsten altid ad ved leddegigt, men selv efter behandling, hvor leddet bliver mindre hævet, kan ømheden vare ved.

Ledstivhed - morgenstivhed

Som et særligt symptom på gigt findes en stivhed (træghed) af de påvirkede led, og dette symptom må skelnes fra ømhed og hævelse. Ved aktiv sygdom kan det tage flere timer, evt. det meste af dagen at "tø" leddene op. En lignende stivhed kan optræde efter stilstand i løbet af dagen.

Muskelsvaghed - muskelatrofi

Som følge af ledproblemerne fås muskelsvaghed og svind af muskulaturen, som ofte først ses på hånden og er et vigtigt diagnostisk sygdomstegn (se billede). Svækkelsen får på længere sigt stor betydning for funktionsniveauet, og fra første færd bør man søge at træne, når sygdomsaktiviteten tillader det.

Ledinstabilitet og ledskred  

Det inflammatoriske angreb på et led kan svække ledbåndene. Både dette og den nævnte muskelsvaghed kan føre til instabilitet af leddet (se figur). (Fig. 11.3). Efter mere udtalte angreb kan leddene udvikle fejlstilling, hvilket ofte sker på en helt karakteristisk måde for fingrene – se billede – der trækker skævt. Fingrene mangler fuld bøjeevne- knyttedefekt.

Senebetændelser og bursit 

Senerne ved bl.a. hænderne er ganske som leddene omgivet af smørevæv (synovialis), der kan blive inflammeret ved leddegigt. Man kan godt have senebetændelse uden samtidig leddegigt, f.eks. ved springfingre, men senerne angribes hyppigt ved gigt. Det samme sker i øvrigt i særdeleshed ved psoriasisgigt.

Endelig er der smørevæv over visse led med en såkaldt bursa, f.eks. albuer, som også kan blev inflammeret.

Gigtknuder 

Ved leddegigt kan der komme knuder på trykudsatte steder, oftest ved albuen (se billede).

Blodprøver

Leddegigt kan give ændringer i blodprøver som tegn på systemisk påvirkning (især C-reaktivt protein) , og det giver en vis mulighed for at følge sygdomsaktiviteten. Hos de fleste patienter med leddegigt er der særlige gigtantistoffer, reumafaktor eller anti-ccp, i blodet. Disse kan bestyrke diagnosen. Hvis der ikke er reumafaktor taler man om "seronegativ" artrit. Under behandling tages fortsat blodprøver, men det er også for at sikre, at der ikke kommer bivirkninger til medicinen.

Røntgenundersøgelse

Visse røntgenforandringer er karakteristiske, men giver ikke sikker diagnose, ved leddegigt, især erosioner. Ved mistanke om aktiv sygdom kontrolleres røntgenbillederne hvert år.

Ultralydsscanning, MR-scanning 

Disse, mere avancerede undersøgelsesmetoder bruges i stigende grad ved leddegigt, både hvis man er i tvivl om diagnosen og i forskningen til dokumentation af behandlingernes effekt.

Hvad kan det ellers være ( Differentialdiagnoser)?

Leddegigt kan ytre sig meget forskelligt, og i forløbet er flere differentialdiagnostiske overvejelser relevante. Hvis gigten opstår i mange led samtidig er man sjældent i tvivl om diagnosen. Hvis debuten derimod er i et enkelt led, især på benet, kan det være meget vanskeligt at skelne fra fx. reaktiv artrit. På hænderne bygger diagnosen ofte på, hvilke led, der er angrebet, idet artrose oftest påvirker yderled, mens leddegigt som regel sidder i knoled; fingrene mellemled kan angribes af både leddegigt og artrose, og her kan diagnosen være ret vanskelig.





Redaktør