Behandling

​Medicinsk Behandling


Specifik gigtmedicin

Sygdomsaktiviteten kan dæmpes af en række lægemidler. Den mere langsigtede behandling gives først og fremmest med stoffer, der forsigtigt dæmper immunsystemet ned. Det mest anvendte er en lav-dosis kemoterapi med methotrexate, et middel, som hæmmer de hvide blodlegemer, bl.a. ved at hæmme et B-vitamin, folinsyre, i cellerne. Methotrexate tages én gang om ugen, og på 3. dagen tages et tilskud af folinsyre for at begrænse bivirkningerne. Også andre stoffer kan anvendes til denne langsigtede behandling, f.eks. Salazopyrin entabs, og ved utilstrækkelig virkning af et middel kan flere gives samtidig som kombinationsbehandling. Hvis pt. bedres klart både klinisk og i blodprøver, taler man om, at gigten er gået i ro, men for ikke at give al for store doser af medicinen, kan man måtte acceptere en vis rest af gigtaktivitet.

Binyrebarkhormon, prednisolon, har en dramatisk god virkning på leddegigt, og kun bivirkningerne ved denne medicin fører til en tilbageholdende politik omkring dette middel. Det kan dog være nødvendigt at give prednisolon i meget aktive faser, f.eks. mens man afventer virkningen af den mere langsigtede behandling.

Biologisk medicin efterligner nogle af prednisolons virkninger og kommer på tale ved manglende fuld effekt af methotrexate, eller hvis man ikke kan tåle den almindelige medicin. Der er en række biologiske midler på markedet. Fælles for den type medicin er, at behandlingen kræver særlig overvågning af patienten. Behandlingen foregår i Danmark kun på hospital .

Hvis leddegigten rammer bestemte led eller seneskeder særlig kraftigt, kan der gives lokal indsprøjtning med binyrebarkhormon.

Smertestillende midler.

Smertestillende gigtmedicin, NSAID, f.eks. ibuprofen, giver en vis dæmpning af inflammationens følger, f.eks. morgenstivhed. Imidlertid påvirker disse midler ikke forløbet af selve sygdommen, og bivirkninger ved NSAID fører til en vis tilbageholdenhed. Det drejer sig især om problemer med mave og tarm.

Anden behandling

Kendskab til sygdommen er vigtig for patienten, som bedre kan holde øje med sin egen tilstand. Ergoterapi lærer pt. at bruge svækkede led mere skånsomt, og der findes et væld af smarte hjælpemidler til brug i hverdagen. Træning - bl.a. i varmt vand - giver højere funktionsniveau.

Kirurgisk behandling kan blive nødvendig omkring særligt ramte led, hvor medicinen ikke kan holde sygdommen ned. Der kan f.eks. ved en kikkertoperation blive fjernet noget af den syge ledhinde, og ved kraftig ledskade kan det blive nødvendigt at skifte leddet med en protese.

Redaktør