Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Åbent hospital: Få målt din muskelfunktion og balance – svarer den til din biologiske alder?

​Søndag den 7. september kl. 10 til 13 inviterer Bispebjerg Hospital til Åbent Hospital. Her kan du få målt din muskelfunktion og balance og finde ud af, om den svarer til din biologiske alder. Og prøve mange andre ting. Du kan også komme på guidet tur i hospitalets skønne, helende haver og høre om historie, arkitektur, kunst og grønne oaser. 

Få målt din muskelfunktion og balance

Har du nogensinde tænkt over, hvor gammel din krop egentlig føles – sammenlignet med din fødselsattest? Nu har du muligheden for at få det undersøgt!​

I anledning af Åbent Hospital inviterer vi dig ind i vores helt nye Uddannelsesbygning Fælleshuset. ​​

AKTIVITETER I FÆLLESHUSET

Hvad er din biologiske alder? 

Få målt din muskelfunktion og balance. Har du nogensinde tænkt over, hvor gammel din krop egentlig føles – sammenlignet med din fødselsattest? Nu har du muligheden for at få det undersøgt.

​Mål dine vitale tal på afstand (WARD) 

Prøv på egen krop, hvordan vi på afstand kan holde øje med dine vitale parametre som puls, iltmætning, blodtryk, vejrtrækning og temperatur. I fremtidens sundhedsvæsen bliver der både behov for bedre monitorering på hospitalet og derhjemme.

Har du styr på at give hjertemassage?  

Kom og lær, hvordan du giver hjertemassage på en af vores fantomer, som de sundhedsfaglige bruger, når de skal træne. Du kan også prøve at give en vaccination eller lære at lægge en rigtig forbinding.  

Har du styr på din medicin? 

Få hjælp til at tjekke, om der er rod i din medicinliste. En medicinekspert viser dig, hvordan du kan tjekke, at dine oplysninger er rigtige.

Se dine egne sener med ultralyd 

Er dine sener normale? Læger med speciale i idrætsmedicin kigger ind i dine muskler og se-ner med en ultralydsskanner - en teknik, som lægerne bruger, når de fx skal undersøge en overbelastet achillessene eller skader i musklerne.

Smag på hospitalskøkkenet 

Smagfuld og nærende mad er en vigtig del af behandlingen. Hør hospitalskøkkenets medar-bejdere fortælle, hvordan de arbejder med lækker mad til patienterne og få en smagsprøve. ​

GUIDET TUR

Kom med ud i haverne og historien

Tag på en guidet tur på vores unikke hospital og hør om hospitalets historie, helende haver, arkitektur, kunst og grønne oaser. Turen varer cirka en time.

​Der er flere trapper uden tilhørende elevator på turen.

Husk påklædning efter vejrforholdene.​

​Tilmelding

​Tilmeldingsdeadline
03/09-25 12:00​


Arrangementet på Bispebjerg Hospital er en del af Danske Regioners landsdækkende arrangement Åbent Hospital.

​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden